Fermats store sætning
Fermats sidste sætning, er en påstand om, at ligningen \(x^n+y^n=z^n\), hvor \(x\), \(y\) og \(z\) er hele tal forskellige fra \(0\), og eksponenten \(n\) er et helt tal større end \(2\), ikke har nogen løsninger
Fermats sidste sætning, er en påstand om, at ligningen \(x^n+y^n=z^n\), hvor \(x\), \(y\) og \(z\) er hele tal forskellige fra \(0\), og eksponenten \(n\) er et helt tal større end \(2\), ikke har nogen løsninger
Fermats sidste sætning, at for et naturligt tal \(p\geq 3\) har ligningen \(x^p+y^p = z^p\) ingen løsninger \((x,y,z)\), hvor \(x\), \(y\) og \(z\) er naturlige tal. Ækvivalent betyder dette, at der på den algebraiske
vedrørende konstruktion af regulære polygoner med passer og lineal. Senere blev cirkeldelingslegemer undersøgt mere dybtgående af Ernst Kummer, ikke mindst med henblik på Fermats sidste sætning. I nyere tid har de også vist sig at være af betydning i krystallografien.
sidste halvdel af 1900-t. Hans arbejder fra perioden 1956-71 ændrede totalt synsvinklen på algebraisk og analytisk geometri, og de er fundamentet for den geometrisk påvirkede løsning af vigtige problemer i talteori, fx Gerd Faltings' bevis for Mordells formodning og Andrew Wiles' bevis for Fermats store sætning
Fermats store sætning to af århundredets store landvindinger. Den matematiske analyse har fået mængdetopologi som abstrakt fundament for en almen beskrivelse af grænseværdi og kontinuitet. Dette fundament er også blevet udgangspunkt for studiet af mangfoldigheder, herunder den moderne differentialgeometri, og for den algebraiske topologi. På den anden side har metoder
sætninger udledes på stringent matematisk vis; fx de mange versioner af de store tals lov, den centrale grænseværdisætning, den itererede logaritmelov og arcsin-loven. De tre første aksiomer udtrykker, at systemet \(H\) af hændelser er en såkaldt sigma-algebra i \(\Omega\), mens de to sidste aksiomer udtrykker, at \(P\) er
Musik, oprindelig en fællesbetegnelse for alle de kunstarter, som ifølge den græske mytologi stod under musernes beskyttelse (jf. adj. musisk); i dag benyttes ordet udelukkende om tonekunst. I denne betydning kan musik defineres som lyd struktureret i et tidsligt forløb