Folkeflokken
Folkeflokken, se Fólkaflokkurin.
Folkeflokken, se Fólkaflokkurin.
Folkeflokken) (A) er borgerligt med vægt på frihed og erhvervsvækst og et selvstændigt Færøerne. Det fik senest valgt et folketingsmedlem i 2005. Sambandsflokkurin (Samhørighedspartiet, traditionelt kaldet Sambandspartiet på dansk) (B) opnåede valg i 2001, 2007, 2011 og 2019. Partiet blev
Folkeflokken, færøsk politisk parti, grundlagt 1939 af politikere med erhvervsinteresser og stærke selvstyreønsker. Fólkaflokkurin har som et af de fire store færøske partier pragmatisk placeret sig i magtens centrum og har med Dagblaðið som avis deltaget i de fleste landsstyrekoalitioner
Folkeflokken). Trods senere mere radikale partidannelser på fløjene, fx Tjóðveldi (Republikanerne), der har stillet krav om egentlig selvstændighed, er det stadig i 1990'erne det nationalpolitiske og de socio-økonomiske spørgsmål, der er dominerende i færøsk politik. I ofte konfliktfyldte
(Dansk Biografisk Leksikon)
folkeflokken til Færøernes lagting og var medlem indtil 1980, 1951 formand. 1951–54 var han medlem af landsstyret, vicelagmand 1954–57 og lagmand 1963–67. Han var formand for folkeflokkens vælgerforening i Klaksvík. Han var færøsk medlem af folketinget 1957-60 og
(Dansk Biografisk Leksikon)
folkeflokken stangen ved et foreløbigt regeringssystem. Ved sin forhandlingsvilje både før og efter folkeafstemningen 14.9.1946 gav han til kende at han for enhver pris ville bevare samhørigheden med Danmark og han lod sig vælge til hjemmestyrets første lagmand 1948–50. Familie
(Dansk Biografisk Leksikon)
folkeflokken i lagtinget, men ønskede ikke genvalg, 1922–30 var han medlem af Klaksviks kommunalbestyrelse og skolekommission. Han var formand for repræsentantskabet for Føroya Fiskaeksport 1937–42 og for bestyrelsen af Sjóvinnubankin 1951–56 samt i tilsynsrådet for Norðoya Sparikassi
(Dansk Biografisk Leksikon)
folkeflokken i lagtinget, og gennem årene har han været medlem, til tider formand for lokale kommissioner og udvalg. Allerede 1942 udkom hans første bog, bygdehistorien Klakksvikar bygd i søgu, efterfulgt fire år senere af Útróður 1845–1945 om hjemmefiskeriets udvikling
(Danmarkshistorien)
Folkeflokken, det radikale selvstyreparti. De to grønlandske folketingsmedlemmer og den ene fra Slesvigske Parti blandede sig ikke i den parlamentariske balance, og da endelig ingen ville have med kommunisterne at gøre, var der ingen oplagte flertalsmuligheder i det nye Folketing
(Danmarkshistorien)
Folkeflokken og Republikanerne – og de, der ønskede de eksisterende bånd bevaret – især Socialdemokratiet og Sambandspartiet – medvirkede til, at forholdet mellem Færøerne og Danmark i denne periode forblev forholdsvis uproblematisk. Hertil kom, at det under de langstrakte EF-fiskeriforhandlinger lykkedes de