arealfaktor
folketingsmand. Kravet om kun ét valgsted i hver valgkreds betød, at vælgerne nogle steder fik langt til valgstedet. 2-3 mil (altså 15-23 kilometer) var ikke usædvanligt, og nogle steder var der endda længere for de vælgere, der boede
folketingsmand. Kravet om kun ét valgsted i hver valgkreds betød, at vælgerne nogle steder fik langt til valgstedet. 2-3 mil (altså 15-23 kilometer) var ikke usædvanligt, og nogle steder var der endda længere for de vælgere, der boede
han blev i 1847. Året efter indvalgtes han i Den Grundlovgivende Rigsforsamling og var 1849-1852 en aktiv folketingsmand, indtil han kom i opposition til J.A. Hansen, der væltede ham. Gleerup blev herefter lønnet folketingssekretær og fra 1855 Rigsdagens bureauchef.
i Sir Sogn i Vestjylland, der blev fæstet af Jacob Pedersen (1669-1737). Til slægten hører brødrene kultusminister J.J. Bjerre (1847-1901) og folketingsmand P. Bjerre. Maleren Niels Bjerre og musikeren Jens Bjerre tilhører samme slægt, men en anden gren.
folketingsmand A.C. Meyer stiftede Kjøbenhavns Atlet-Klub. Siden fulgte andre hurtigt efter, bl.a. i 1893 den ældste tilbageværende klub Hermod. Dansk Atlet-Union, der i 1994 skiftede navn til Danmarks Brydeforbund, blev stiftet i 1901 og omfattede fra begyndelsen foruden
var han tillige statsrevisor. I 2003 blev han valgt til formand for Folketinget som Ivar Hansens efterfølger. Denne post beklædte han frem til 2007, da han ved folketingsvalget trak sig ud af politik. Som folketingsmand nød han bred politisk respekt.
omgivelserne. Bakken, som blev fredet i 1919, er offentligt tilgængelig og bevokset med overdrevsvegetation. Den er en stensat trigonometrisk station og har vid udsigt. På toppen findes et mindesmærke for folketingsmand Poul Sveistrup (1848-1911), der var birkedommer på Samsø.
folketingsmand for Venstre, som han repræsenterede til 1901. Frede Bojsen rykkede hastigt frem i partiet, blev medlem af Finansudvalget 1870 og var formand i perioderne 1872-1882 og 1884-1890. Hans saglige og taktiske evner var store, og han blev
folketingsmand for Randerskredsen, men udtrådte igen året efter. Ti år senere indvalgtes han i Landstinget, som han derefter var medlem af indtil sin død. Som indenrigsminister i ministeriet C.E. Frijs i 1865-1869 udfoldede Estrup en energisk virksomhed; de grundlæggende
folketingsmand for Det Radikale Venstre; han øvede en betydelig indflydelse på udformningen og forvaltningen af 1919-jordlovene og landbrugsforliget, der i 1933 banede vej for Kanslergadeforliget. Holdgaard er en af de store skikkelser i husmandsbevægelsens historie; en myndig personlighed som
sig stadig som banebrydende. I 1918-39 var han konservativ folketingsmand; han ønskede adskillelse mellem kirke og stat og en kirkeforfatning, så kirken kunne styre sig selv. Han fik betydelig indflydelse på gennemførelsen af J.C. Christensens vigtige kirkelove i 1922.