Forførerens Dagbog
er titlen på den store novelle i dagbogs- og brevform, som afslutter den første (æstetiske) del af Søren Kierkegaards tobindsværk Enten-Eller: Et Livs-Fragment (1843).
er titlen på den store novelle i dagbogs- og brevform, som afslutter den første (æstetiske) del af Søren Kierkegaards tobindsværk Enten-Eller: Et Livs-Fragment (1843).
forføreren som charmerende og relativt sympatisk og ikkevoldelig, hvorved hans skyld nedtones. Don Giovannis overnaturlige straf fremstår således uforholdsmæssigt streng set i forhold til forførerens forseelser, hvorved publikum indbydes til at sætte spørgsmålstegn ved de stive kønsroller og det moraliserende
Forførerens Dagbog, en anden af teksterne i samme værk, fremstillede Kierkegaard en moderne, reflekterende Don Juan. 1900-t. har fortsat den psykologiske forklaring af Don Juan-typen, som Hoffmann begyndte — i skandinavisk digtning såvel i lyrisk form (fx i Per
Forføreren — som Don Juan her hedder — føler, ville Kierkegaard næppe kalde kærlighed. Det ord reserverer han til Kjerlighedens Gjerninger (1847). Den titel lyder, som om vi omsider er nået til en tænker, for hvem kærlighed ikke er en følelse eller
Forførerens Dagbog (i Enten-Eller, 1843) og Martin A. Hansen Løgneren (1950). Det internationale røre i 1983 om det påståede fund af Adolf Hitlers dagbøger viser indirekte, at indflydelsesrige historiske personers optegnelser har stor interesse for eftertiden; efter nogle ugers
den sejrende eneboer'). I første del, af pseudonymet A, gennemspilles en række æstetiske livsvariationer (Forførerens Dagbog udgør en af dem), mens anden del, af pseudonymet B, hævder det etiske som den menneskelige eksistens' grundbestemmelse. Enten — Eller er optaget i Kulturkanon.
Forføreren (1993, da. 1994) om mediemennesket og selvbedrageren Jonas Wergeland slog Kjærstad for alvor sin position fast som romanens genrefornyer. Dens anden del, Erobreren (1996, da. 1997), viderefører den fragmentariske fortællestil og kredser om forfatterskabets faste spørgsmål: Hvordan hænger et
forførerens identitet til kong Minos på Kreta, hvor hun fik et jagtspyd, som aldrig fejler sit mål. Efter en tilsyneladende forsoning fulgte Prokris en dag i hemmelighed efter Kefalos på jagt, og da han råbte på "den kølende vind", opfattede
forføreren; og endelig Le Misanthrope (1666, da. 1749), som med høj humor og ironi viser dilemmaet for den, der på samme tid elsker sandheden og en yndig kvinde med lidt andre idealer. Udvalgte værker L'étourdi, ou Les contre-temps
Forføreren (1993). Til nymodernisterne hører ligeledes Tor Ulven, Lars Aamund Vaage og Jon Fosse, mens realistiske fortællemåder bliver varetaget af bl.a. Herbjørg Wassmo (Tora-trilogien, 1981-86, og Dina-trilogien, 1989-97) og Erik Fosnes Hansen (bl.a. Salme ved reisens