Forvaltningsloven
Forvaltningsloven, der trådte i kraft 1.1.1987, indeholder forskrifter om sagsbehandlingen i den statslige og kommunale administration, se forvaltningsproces.
Forvaltningsloven, der trådte i kraft 1.1.1987, indeholder forskrifter om sagsbehandlingen i den statslige og kommunale administration, se forvaltningsproces.
forvaltningen og af den samlede statsstyrelse. Forvaltningens forhold til Folketinget, der er det altdominerende element i lovgivningsmagten, er klart: Ifølge Grundloven § 3 er forvaltningen "den udøvende magt". Forvaltningen skal være afhængig af og uselvstændig i forhold til Folketinget. Hele forvaltningen
forvaltningen og sikre, at forvaltningen fører lovgivningens intentioner ud i livet. Forvaltningsretten angår derfor først og fremmest retsforholdet mellem forvaltning og borger. Dette retsforhold gøres synligt og præciseres især gennem forvaltningsakter, dvs. afgørelser, som fastlægger en borgers retsstilling i en
forvaltnings afgørelser. Ud over krav om retlig bemyndigelse for forvaltningers afgørelser indeholder hjemmelskravene dels særlige karakteristika for forvaltningers fortolkning af deres skrevne retsgrundlag, dels de generelle, som oftest ulovbestemte retlige grænser for forvaltningers skønsudøvelse og forvaltningers valg af retsfølge. Forvaltningsmyndigheders
forvaltning blev oprindelig udviklet i forbindelse med forvaltning af jagt på andefugle i Nordamerika. I Europa blev metoden først taget i brug i 2012 til forvaltning af Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås. Denne bestand er vokset meget kraftigt siden 1950’erne
forvaltningens lovmæssighed blev set som et retligt og et organisatorisk problem, og det samme gjaldt den politiske og retlige kontrol med forvaltningen. Med fagets integration i statskundskaben blev disse problemer trængt i baggrunden, men med interessen for forvaltningens etik har
forvaltningen behandler, har en særlig vidtgående adgang til at få indsigt i denne sags dokumenter. Reglerne herom er fastsat i Forvaltningsloven. Den, hvis personlige forhold er omtalt i en sag, der behandles af forvaltningen, har som hovedregel krav på at
Forvaltningen Den offentlige forvaltnings opgaver er mangfoldige, men tre dominerer. Forvaltningen stiller ydelser, dvs. penge- og tjenesteydelser, til rådighed for borgerne; den opkræver skatter og afgifter, og den deltager i den omfattende og fintmaskede regulering inden for stort set alle
forvaltningslov. Forvaltningen er opdelt i et lagmandskontor med ansvar for bl.a. relationer til Danmark, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsanliggender samt 7 landsstyreområder for hhv. indenlandsanliggender, erhverv, finanser, fiskeri , sundhed, sociale anliggender og undervisning. I 2000 blev institutionen Lagtingets Ombudsmand oprettet med
forvaltning (1994), om offentlighed i forvaltningen (1994) og om Landstingets ombudsmand (1995), der alle er påvirkede af danske forlæg, regulerer udøvelsen af forvaltningens virke. Grønlands store udstrækning og store afstande, den ofte relativt lille lokale befolkning, og manglen på forvaltningsuddannet