Yi Jing
Yi Jing er en kinesisk spådomsbog, et filosofisk værk og den første af de 13 klassikere (se konfucianisme). Værket består af to hoveddele, hvoraf den ene i 64 korte afsnit stammer fra 800-tallet f.v.t., mens den anden udgøres af
Yi Jing er en kinesisk spådomsbog, et filosofisk værk og den første af de 13 klassikere (se konfucianisme). Værket består af to hoveddele, hvoraf den ene i 64 korte afsnit stammer fra 800-tallet f.v.t., mens den anden udgøres af
Forvandlingerne', Shi 'Oderne', Shu 'Dokumenterne', Li ji 'Ritualoptegnelserne' og Chunqiu 'Annalerne'. Disse klassikere blev således obligatorisk eksamenspensum for vordende embedsmænd. For at sikre ensartede udgaver blev klassikerne i 175 e.v.t. for første gang mejslet i sten, der anvendtes som forlæg
forvandlingerne i de samfundsbærende værdier fra mellem- til efterkrigstid. Hans fortællekunst fortsætter en række traditioner fra Henrik Pontoppidan til Martin A. Hansen, Hans Kirk og Hans Scherfig, og med sin sans for den store episke komposition og sin krydsning af
I Ching, Forvandlingernes Bog, Kongfuziansk skrift, se Yi Jing.
Forvandlingernes bog mfl. var gennem det meste af den kinesiske kejsertid nødvendigt for at opnå statsembede, hvilket bidrog afgørende til udviklingen af den kinesiske filologi. Under Handynastiet blev klassikerne forsynet med omfangsrige kommentarer af overvejende filologisk karakter, som i Zheng
Forvandlingernes Bog) som et bærende element. Zhu Xi var i 1100-t. den neokonfucianske filosof, som fik størst betydning for eftertiden, idet hans udlægning af konfucianismens centrale værker udgjorde pensum ved embedsmandseksamen fra 1313 til 1905. Med sin fortolkning af
Forvandlingernes Bog', de fem elementer eller faser, wu xing, kalendertegnene, verdenshjørnerne, årstiderne etc. Hermed kunne man i et diagram beskrive årets gang fra såning og undfangelse til høst og død. Ved samtidig at relatere diagrammerne til kongfuzianske kardinaldyder, fx medmenneskelighed
Forvandlingerne). I senere europæisk litteratur overtog Morfeus Hypnos' rolle som søvnens og drømmenes gud, således også i udtrykket "at hvile i Morfeus' arme" om det at sove. Lægemidlet morfin er afledt af Morfeus' navn. Læs mere i Den Store Danske
Forvandlingerne anvendte Ovid det heroiske versemål, heksametret, til i en pseudokronologisk ramme at fortælle et par hundrede myter fra verdens skabelse til Augustus' foruddiskonterede apoteose. Derved skabte han et værk, som både i omfang og monumentalitet hævder sig ved siden
den romerske kult og havde sin egen flamen (præst) og en kultplads uden for Rom. Pomona havde ingen mytologi og var næsten glemt i klassisk tid; Ovid kunne derfor i Forvandlingerne frit opfinde en kærlighedshistorie om hende og guden Vertumnus.