Frijs
Frijs, slægten Frijs, se Friis.
Frijs, slægten Frijs, se Friis.
Frijs, er et slægtsnavn for flere danske adelsslægter. Deres oprindelse skal efter navnet måske søges på De Frisiske Øer. I middelalderlige kilder forekommer talrige adelsmænd med navnet Friis; deres indbyrdes slægtskab kan ikke påvises, da deres våben er ukendte. Slægten
Frijs var en dansk politiker og lensgreve; søn af C.E. Frijs. Frijs blev ved sin fars død i 1896 en af landets største godsejere, men allerede i 1882 havde han overtaget Frijsenborgs nordre del. Frijs trådte i sin fars fodspor
Frijs var en dansk lensgreve, politiker og konseilspræsident (statsminister). Frijs var ejer af landets største gods, Frijsenborg, og fik tidligt stor lokal indflydelse. På sine godser sørgede han for fæstegårdenes overgang til selveje, og som medlem af amtsrådet viste han
Clara frijs, dansk pæresort, kendt fra midten af 1800-t. Den middelstore, topformede, glatte og skinnende grønne pære høstes midt i september. Clara frijs er den mest dyrkede pæresort i Danmark.
Frijs. Selv skrev han sig Frijs. Sønnen, kammerherre Mogens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1849-1923) til grevskabet Frijsenborg og stamhuset Stensballegaard, var ligeledes en fremtrædende politiker. Under ham afløstes de to majorater i 1920, der beholdt deres navne
Frijs. Det har siden 1923 været i slægten Wedells eje, fra 1958 i ejerfællesskab med Wedellsborg på Fyn; de to gårdes store skovbrug (i alt 6550 ha) drives af WEFRI A/S. Hovedbygningen, der står på resterne af Valdemar Parsbergs hovedgård
Frijs' død i 1923, og møllehuset åbnede som traktørsted i 1933, for Pøt Mølle var blevet et kært udflugtsmål. Efter branden blev huset da også straks genopbygget i den gamle møllebygnings billede. Det skete med anvendelse af gamle materialer. Huset
Frijs (konservative) 1870-74 Ludvig Holstein-Holsteinborg (konservative og nationalliberale) 1874-75 C.A. Fonnesbech (konservative og nationalliberale) 1875-94 J.B.S. Estrup (Højre) 1894-97 Tage Reedtz-Thott (Højre) 1897-1900 Hugo Hørring (Højre) 1900-01 Hannibal Sehested (Højre) 1901-05 J.H
Frijs efter hans og syv andre landstingsmedlemmers brud med Højre i 1900. Det muliggjorde Systemskiftet i 1901, og De Frikonservative blev en uundværlig støtte for de første venstreregeringer. De Frikonservatives mål var at trække Venstrereformpartiet, senere Venstre og Det Radikale