Frobisher Bay
Frobisher Bay, 240 km lang og 30-60 km bred bugt på SØ-siden af Baffin Island i Canada. Ved byen Iqaluit (tidl. Frobisher Bay) i bunden af fjorden er der en tidevandsforskel på 7-11 m.
Frobisher Bay, 240 km lang og 30-60 km bred bugt på SØ-siden af Baffin Island i Canada. Ved byen Iqaluit (tidl. Frobisher Bay) i bunden af fjorden er der en tidevandsforskel på 7-11 m.
Frobisher Bay, by i bunden af Frobisher Bay på Baffin Island i arktisk Canada; 6700 indb. (2011), heraf ca. 60% inuitter. Efter en fortid som hjemsted for hvalfangst, pelshandel og mission er byen i dag et vigtigt regionalt center for
Frobisher søgte i 1576 at finde Nordvestpassagen og nåede så langt mod nordvest som til den bugt på Baffin Island, der i dag bærer hans navn (Frobisher Bay). Samme år hjembragte han nogle sorte sten, der mentes at være guldholdige
Frobisher Bay blev anlagt som amerikansk militærflyvebase i 1942. Den havde indtil 2001 ruteflyforbindelse med Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i Grønland. Andre bebyggelser er Kinngait (Cape Dorset) og minebyen Nanisivik, hvorfra man i årene 1974-2002 udvandt store mængder zink, cadmium
Frobisher Bay, 6700 indb.). Området blev udskilt fra Northwest Territories 1999 med et hjemmestyre, som er udformet med det grønlandske som model; samtidig ophørte de administrative områder Franklin, Keewatin og Mackenzie med at eksistere. Størstedelen af området er arktisk og