Fyns Hoved
Fyns Hoved er et fredet naturområde på nordspidsen af Hindsholm 20 km nord for Kerteminde. Det består af en moræneknold med stejle kystklinter forbundet med et drag til Fyn. Fra det højeste punkt, Bæsbanke, 25 m.o.h., er der en vid
Fyns Hoved er et fredet naturområde på nordspidsen af Hindsholm 20 km nord for Kerteminde. Det består af en moræneknold med stejle kystklinter forbundet med et drag til Fyn. Fra det højeste punkt, Bæsbanke, 25 m.o.h., er der en vid
(Trap Danmark)
Fyns Hoved er en moræneknold, som ligger på nordspidsen af Hindsholm og mod syd er forbundet med Korsøre og Jøvet via en smal tange. Norene Pughavn og Fællesstrand breder sig ud mod sydøst og øst og omsluttes i nordøst af
for alle vindretninger nær Fyns Hoved. Odden i vest er forsynet med broer til lystsejlere og fiskekuttere. Fra Jægerhotellet er der udsigt over bugten til Lillestrand og Mejlø i syd. Den årlige kapsejlads Fyn Rundt udgik før 2000 fra Korshavn.
Fyns Hoved på Nordøstfyn. Dallandskaber Kongeådalen fra Vejen over Foldingbro til Gredstedbro, Varde Ådal med Nørholm Hede og Grene Sande, Vejle Ådal, Runkenbjerg, Tørskind, Ravning Enge og Randbøl Hede, Gudenåen og Skjern Åens kilder omkring Rørbæk Sø og Tinnet Krat
Fyn nord for Kerteminde. Østkysten er en retlinjet udligningskyst, der i nord ender i Horseklint og krumodden Tornen nær Fyns Hoved. Fra vestkysten strækker halvøen Skoven sig mod vest til Gabet, der udgør indsejlingen til Odense Fjord. Nord herfor skærmer
perioden 1691-1983 var den i slægten Schack von Brockdorff/Juel-Brockdorffs eje. Hovedbygningen er et toetagers enkelthus i senklassicisme fra 1843. Der er rester af voldgrave og enkelte gamle bygninger i avlsgården. I 1700-tallet drev Scheelenborgs ejere udstrakt sæljagt ved Fyns Hoved.
hoveder på kummen. Døbefonte med lignende udsmykning kendes ellers kun fra Fyn. Altertavlefigurer fra omkring år 1500 Altertavlen er udført i 1953 som en rekonstruktion af en nu forsvundet gotisk altertavle fra omkring år 1500. Figurerne er dog bevarede, og
Fyn. Døbefontens fod er udformet som en omvendt terningkapitæl, dvs. at søjlens hoved er udformet som en terning, men døbefonten er ellers enkelt udformet med glat overflade på selve kummen. Udover døbefonten, er kirkens eneste andet bevarede middelalderlige inventarstykke en
subtropisk, 600-1000 m dybt hav. Det findes i undergrunden i store dele af Jylland, på NV-Fyn og på Røsnæs. Leret har ved Kongstrup været udnyttet til produktion af letklinker (Leca®-klinker). I klinten ved Albæk Hoved ses Røsnæsleret særlig tydeligt.
Hovedet har tegninger i hvidt og sort samt en karakteristisk sort- og hvidspættet top. Den er udbredt i nåle- og blandskov i det meste af Europa. I Danmark har den ynglet fra i hvert fald 1895 og har siden spredt sig i takt med hedeplantagernes opvækst. Den er ret almindelig