Gallia
Gallia, se Gallien.
Gallia, se Gallien.
Gallia Cisalpina ('gallernes land på denne side af Alperne') til forskel fra Gallia Transalpina ('gallernes land hinsides Alperne'). Fra 200-tallet f.v.t. erobrede romerne gradvis Gallia Cisalpina, og ca. 184 f.v.t. var hele området annekteret. Ud fra ønsket om at
Gallien og Spanien. Nytårsnat 406/407 var en konføderation af alanere (et iransk folk), svebere og vandaler gået over Rhinen, og hærgende var de draget gennem Gallien til Spanien, hvor de forsøgte at finde et blivende sted. Samtidig slog burgunderne sig
Gallia Cisalpina (lat. "Gallien på vores side af alperne", nuværende norditalien) efter sit konsulat. Han fik senere tilføjet Gallia Transalpina (lat. "Gallien på den anden side af alperne), hvilket lagde grunden for hans militære erobringer og udvidelsen af det det
Galli-Curci, 1882-1963, italiensk sopran, der med sin klokkeklare stemme betragtes som en af de mest fremragende sangere nogensinde i det høje koloraturfag. Amelita Galli-Curci, der debuterede i 1906, blev i 1910 indbudt af La Scala i Milano
Gallien. I løbet af 400-t. mistede romerne herredømmet over Gallien. I 418 indgik de en overenskomst med goterne, der fik lov til at slå sig ned inden for Romerrigets grænser i provinsen Aquitanien. Goterkongen Euric fik i 475 anerkendt
Gallien. Med Cæsars erobring af det øvrige Gallien 51 f.v.t. kom hele området under romersk herredømme, og det latinske sprog, som hurtigt blev enerådende, udvikledes i de følgende århundreder til galloromansk. Folkevandringerne i 400-tallet bragte alemannere, burgundere, visigoter og
Gallia cisalpina, (lat. Gallien på denne side af Alperne (set fra Rom)), norditalien.
Gallia transalpina, (lat. Gallien hinsides Alperne (set fra Rom)), frankrig.
Gallien 49-45 f.Kr. borgerkrig mellem Cæsar og Pompejus 44 f.Kr. Cæsar myrdes 31 f.Kr. Slaget ved Actium,Octavian besejrer Marcus Antonius 27 f.Kr.-ca. 250 e.Kr. kejsertid 27 f.Kr. Octavian antager titlen Augustus 9 e.Kr. tre romerske legioner udslettes