Gammel Finland
Gammel Finland, de dele af Finland, som Sverige afstod til Rusland i 1721 og 1743. Betegnelsen blev brugt fra 1809, da resten af Finland, Nye Finland, blev afstået til Rusland. I 1812 lod Aleksander 1. Gammel Finland indlemme i det
Gammel Finland, de dele af Finland, som Sverige afstod til Rusland i 1721 og 1743. Betegnelsen blev brugt fra 1809, da resten af Finland, Nye Finland, blev afstået til Rusland. I 1812 lod Aleksander 1. Gammel Finland indlemme i det
Gammel Finland (som Sverige havde afstået i 1721 og 1743), besætte embeder i Finland, idet Gammel Finland i 1812 blev indlemmet i storfyrstendømmet. Det betød siden, at Gammel Finlands østgrænse også blev det selvstændige Finlands grænse i 1920. Efter 1812 opgav
Finlands næststørste efter Åbo og siden Helsinki helt frem til 1944. Vyborg havde 74.403 indb. i 1939. I 1710 erobrede Rusland byen, og fra 1721 var den centrum i et russisk guvernement (Gammel Finland). Efter erobring af hele Finland blev
Gammel Finland genforenet med Finland i 1812, og det forblev sådan, da Finland i 1917 blev selvstændigt. De karelere, der havde koloniseret områderne mod Hvidehavet, var forblevet under russisk styre. Ved Freden i Tartu med Finland 14.10.1920 garanterede Sovjetunionen den
Finland, hvor den var dominerende indtil 1800-t. I stedet trådte den nyere folkevise karakteriseret ved firelinjers strofer med enderim og dur-/molmelodi. Grådkvad har fra gammel tid været dyrket af den ortodokse del af befolkningen i det østlige Finland
gammel tid haft betydning som egentligt næringsmiddel, fx i Rusland, Polen, Finland og Sverige samt dele af Frankrig og Italien, og i disse lande er vilde svampe stadig en torvevare i sæsonen. I intensive landbrugslande som Danmark og Holland har
gammel krage- eller skaderede. Arten er cirkumpolart udbredt i hele den tempererede zone. Nordlige bestande er trækfugle, og skovhornugler fra Skandinavien og Finland overvintrer almindeligt i Danmark; om dagen kan grupper på op til 30 fugle træffes siddende i egnede
Finland 30 km nord for Kemijärvi; 4300 ha. I det flade terræn ligger en 7 km lang, 500 m høj og mere end 2 mia. år gammel fjeldryg af kvartsit, som er opdelt i flere toppe, adskilt af dybe dale
Finlands län; 14.600 indb. (2006), heraf 82% svensksprogede. Da byen ligger yderst på en smal halvø ud til dybt vand, men beskyttet af en stor skærgård, har der fra gammel tid været havn og handelsplads her, og byen fik købstadsrettigheder
Finlands almindelige fiskearter og som et levn fra istidshavet ca. 200 ferskvandssæler. Året igennem besøges området af mange turister, som tilbydes et varieret udbud af folkefester, kultur, idræt og natur. Som gammel grænseregion rummer området en række vigtige historiske steder