Jakob De la Gardie
Gardie, 1583-1652, svensk feltherre, greve fra 1615; far til Magnus Gabriel De la Gardie. De la Gardie var født ind i det højeste aristokrati og blev 18 år gammel oberst; i 1620 blev han udnævnt til marsk, senere rigsmarsk
Gardie, 1583-1652, svensk feltherre, greve fra 1615; far til Magnus Gabriel De la Gardie. De la Gardie var født ind i det højeste aristokrati og blev 18 år gammel oberst; i 1620 blev han udnævnt til marsk, senere rigsmarsk
Gardie, 1622-1686, svensk statsmand og greve; søn af Jakob De la Gardie, gift med Karl 10. Gustavs søster. De la Gardie var indtil 1653 dronning Kristinas yndling. Han blev feltmarskal i 1649, rigsmarsk i 1651, og samtidig var han
Gardier René Dewolf Albert Bolly 1932 Marcel Houyoux Leopold Roosemont Gérard Lambrechts 1931 Alfons Schepers Marcel Houyoux Jules Deschepper 1930 Hermann Buse Georges Laloup François Gardier 1929 Alfons Schepers Gustave Hombroeckx Maurits Raes 1928 Ernest Mottard Maurits Raes Emile Van
nægtede hende ægteskab med kong Gustaf 2. Adolf, og hun blev i stedet gift med marsk Jakob de la Gardie. Grevskabet gik til Magnus' brorsøn Per Brahe d.y., hvis brorsøn Nils Brahe (1633-99) blev stamfader til den nulevende slægt.
og fredspolitik bragte ham i modsætning til styrets leder, Magnus Gabriel De la Gardie. Politisk prøvede Bonde at bygge bro mellem modsætningerne, bl.a. om inddragelsen af adeligt gods, som tidligere havde tilhørt kronen, og mellem høj- og lavadel i almindelighed.
Gardie, heraf navnet. Dronning Kristina af Sverige gav byen dens købstadsrettigheder. Den var oprindelig havneby for områdets træeksport; den har fortsat betydelig træ- og papirindustri, og med fremstilling af lystbåde i glasfiber videreføres gamle skibsbygningstraditioner. Efter flere brande er byen
Gardie, og formynderstyret gjorde finansnøden værre ved at holde et højt udgiftsniveau og blokere for den reduktion af det bortgivne krongods, som stænderne ønskede. Den unge konge var ordblind, fik kun en beskeden uddannelse og stod i den første tid
Gardie. Kristina var passioneret humanist og en varm beundrer af de romerske historikere, af moralister, retorikere og kirkefædre, og hun ønskede at gøre sit hof til centrum for europæisk humanisme. Derfor inviterede hun en række lærde til Stockholm, bl.a. Descartes
Nya stadens grundlægger, Magnus Gabriel De la Gardie; det er nu museum. På opfyldt søbund ligger porcelænsfabrikken Designor (grundlagt 1911) med museum, Vänermuseet med søens natur- og kulturhistorie og stiftelsen Paleo Geology Center. Læs mere i Den Store Danske Sverige
Gardie. Slottet ændrede karakter til et symmetrisk barokanlæg; en forborg og et porttårn opførtes, og en kirke indrettedes. I 1681 kom Läckö under kronen; slottet forfaldt efterhånden, men efter omfattende restaureringer i 1900-tallet fremstår det som et vigtigt eksempel