Gauss' lov
Gauss' lov for elektrisk felt beskriver det elektriske felt omkring en fordeling af ladninger. Den er en af de fire Maxwell-ligninger. Loven er central i teorien for det elektriske felt, da den knytter feltet til dets kilder, dvs. de
Gauss' lov for elektrisk felt beskriver det elektriske felt omkring en fordeling af ladninger. Den er en af de fire Maxwell-ligninger. Loven er central i teorien for det elektriske felt, da den knytter feltet til dets kilder, dvs. de
Gauss' lov for magnetisk felt \[\oint_{S}\textbf{B}\cdot d\textbf{A}=0\] Denne lov minder en del om loven for elektrisk felt ovenfor, bortset fra at ligningens højreside er nul. Venstresiden er som ovenfor et fladeintegral over en
Gauss' lov for elektrisk flux: Den elektriske flux gennem en lukket flade er proportional med den samlede elektriske ladning, som indesluttes af fladen. Gauss' lov for magnetisk flux: Den magnetiske flux (dvs. strømmen af B-feltet) gennem en lukket flade
Gauss' lov for magnetfelt, der er en af de fire Maxwell-ligninger. Det skyldes, at et magnetfelt altid er forårsaget af en strøm med en bestemt omløbsretning, som altid vil skabe et felt med både magnetisk nord- og sydpol. Matematisk
Elektrisk flux, se Gauss' lov for elektrisk felt.
Gauss' lov for magnetfelt, der er en af de fire Maxwell-ligninger. Der findes således efter gældende teori ikke magnetiske monopoler, altså separate syd- eller nordpoler. Der er foretaget mange søgninger efter magnetiske monopoler, men uden resultat. Feltets virkning Kraft
lov, mens målingen af planetens position var behæftet med stor usikkerhed som følge af tidens unøjagtige instrumenter. For data af denne type benyttede C.F. Gauss mindste kvadraters metode til at beregne den sande kurve ved en form for udglatning af
lov formuleret af den amerikanske professor i videnskabshistorie ved University of Chicago, Stephen Mack Stigler (f. 1941), og publiceret i 1980. Loven siger, at ingen matematisk (eller, mere generelt, videnskabelig) opdagelse nogensinde har fået navn efter den person, som gjorde opdagelsen. Som eksempler kan nævnes, at formlen for Gauss
Gauss og Weber som nogle af de første en elektrisk telegraflinje mellem observatoriet og det fysiske institut i Göttingen (ca. 3 km), der muliggjorde, at de kunne lave samtidige målinger af magnetfeltet de to steder. I 1846 offentliggjorde Weber en fundamental lov
lov fra 1907 og med en overgangsordning gældende 1910-16. Systemet blev senere videreudviklet til SI-systemet. Idéen til metersystemet opstod under Den Franske Revolution (se metrologi), og de første normaler blev i 1799 deponeret i republikkens arkiver i Paris. I 1832 foreslog C.F. Gauss