Gedsergård
Gedsergård, se Gjedsergård.
Gedsergård, se Gjedsergård.
Gedsergård, hovedgård (sædegård) og gods (1996: 800 ha) på Sydfalster 9 km nord for Gedser. Gården blev oprettet ved salget af det falsterske krongods 1766 til greve G.Fr. Holck-Winterfeldt, der lod hovedbygningen og den såkaldte kavalerfløj opføre i bindingsværk
Gedsergård, der tilhørte E. Tesdorpf. Buus var derefter og til sin død inspektør på Rosvang i Thy. Han var en ledende skikkelse i dansk landbrugs omlægning fra vegetabilsk til animalsk produktion og en af grundlæggerne af den moderne sortbrogede kvægavl
(Trap Danmark)
Gedsergård 1 og 2 i Guldborgsund Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet. Bygningshistorie Gjedsergårds ældste bygninger, hovedbygningen og den paralleltliggende kavalerfløj (nu forvalterbolig), samt haveanlæggets alléer, stammer fra tiden umiddelbart efter krongodssalget i 1766. Under forberedelserne til krongodssalget i 1766 benævntes
(Trap Danmark)
Gedsergård, Karlsfelt, Ny Kirstineberg, Orupgård, Valnæsgård og ikke mindst Korselitse, der smukt illustrerer periodens klassicistiske byggestil. Også Engestofte, Bramsløkke og Vennerslund er klassicistiske, mens Nielstrup, Dalbygård, Ny Kirstineberg, Orebygård, Priorskov, Rosenlund, Valnæsgård og Ulriksdal alle har hovedbygninger opført fra midten
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gedsergård, Pandebjerg, Frisenfeld og Ludvigsgave. 1900 købte han Boderup og 1908 Ny Kirstineberg, således at hans samlede besiddelser blev på 1400 ha land. Ved arv havde han i slutningen af 80erne tillige overtaget godset Randen i Østpreussen som han dog
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gedsergård, deltog i krigen 1864 som underofficer og blev næste år ansat af landhusholdningsselskabet som tilsynsførende ved den første direkte forsendelse af levende kreaturer fra Danmark til England. 1868–70 var han overforvalter på Ourupgård hos E. Tesdorph og 1870–77 beklædte
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gedsergård, Nøjsomhed og Frisenfeld på Falster, og videre erhvervede han den ved anlægget af Kastrup lufthavn sløjfede Petersdal på Amager, godserne Ludvigsgave og Pandebjerg på Falster og Sæddingegård på Lolland, således at han til slut var besidder af ti fortrinsvis
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gedsergård der ejedes af etatsråd E. Tesdorpf. I denne for en lære- og virkelysten ung mand udviklende plads forblev B. til han 1.5.1871 overtog forpagtningen af Nørregård under grevskabet Hardenberg hvor han virkede til sin død. B. kom tidligt ind
(Dansk Biografisk Leksikon)
Gedsergård, senere på Ourupgård. Tesdorpf fik stor betydning for H.S. Her lærte han tidens mest fremskredne landbrugsformer at kende og fik særlig indsigt i kvægavl og mejeri. Efter et kort studieophold på landbohøjskolen som han måtte forlade pga. hjemmets økonomiske