Giselle
Giselle, ballet i to akter af Jules-Henri Vernoy de Saint-Georges (1799-1875), Théophile Gautier og Jean Coralli (1779-1854), med koreografi af Coralli og Jules Perrot (1810-92) og musik af Adolphe Adam. Giselle, som havde premiere på
Giselle, ballet i to akter af Jules-Henri Vernoy de Saint-Georges (1799-1875), Théophile Gautier og Jean Coralli (1779-1854), med koreografi af Coralli og Jules Perrot (1810-92) og musik af Adolphe Adam. Giselle, som havde premiere på
Giselle (1991) skildret Den Kgl. Ballet. Der findes gamle optagelser af den russiske ballerina Anna Pavlova, og i nyere tid optog man i Sovjet Galina Ulanova i Romeo og Julie (1954) og i Giselle, der indgår i Paul Czinners engelske
Giselle. Hans sjældne sceniske intensitet åbnede for psykologiske dybder i denne og andre af ballettens traditionelle "glansbilledprinser". Bruhn brugte sin fintslebne teknik som en udsøgt ramme omkring en dramatisk-plastisk portrætkunst, der spændte fra James i Bournonvilles Sylfiden til Jean
for den karakterfulde musik til balletten Giselle (1841) og den pompøse julesalme Minuit, chrétiens ('Midnat, kristne', 1847, engelsk O Holy Night, svensk O helga natt), som kendes i en lang række lande, men aldrig er slået bredt an i Danmark.
Giselle som en af sine glansroller; den dansede hun i København i 1969. Hun har kreeret partier hos Antony Tudor, George Balanchine og Agnes de Mille (1909-93). Titelrollen i svogeren Alberto Alonsos Carmen suite (1967) er en af de
Giselle (1991) følger den kunstneriske skabelsesproces, og i Johannes' hjerte (1998) og Slottet i Italien (2000) portrætteres hhv. Johannes Møllehave og Per Kirkeby. En gal, en elsker eller en poet (2005) beskriver H.C. Andersens brug af sproget, mens Menneskenes land
Giselle i 1841. Danmark blev et centralt balletland under August Bournonville, hvis værker har sikret den danske ballet en fornem placering i international sammenhæng helt til i dag. I 1800-tallets anden halvdel blev også Rusland et væsentligt centrum med
Giselle, 1841), Cesare Pugni (Pas de Quatre, 1845), Ludwig Minkus (Don Quixote,1869 og La Bayadère, 1877), står musikhistorisk mindre markant, mens Léo Delibes med Coppelia (1870) er vigtig. Den romantiske balletmusiks ypperste repræsentant er Tjajkovskij. 1900-t. bragte såvel
Giselle Knowles, f. 4.9.1981, amerikansk sanger; i 2008 gift med Jay-Z. Beyoncé var 1997-2005 det fremstående medlem af R&B-gruppen Destiny's Child. Denne gruppe havde en vis gennemgang af medlemmer, men i storhedstiden fra 1999 og
som prima ballerina. Hendes æteriske udstråling og graciøse dans i romantiske balletter som Sylfiden og Giselle gav hende internationalt ry, fra 1967 bl.a. som fast gæstesolist ved American Ballet Theatre. Hun optrådte desuden som skuespiller på film og i tv.