Golden Gate-broen
Golden Gate-broen, hængebro over Golden Gate-strædet, der forbinder San Francisco-bugten med Stillehavet. Ved sin åbning den 28. maj 1937 havde broen verdens største frie spænd på 1280 m. Den overfører en 6-sporet vej og to stier
Golden Gate-broen, hængebro over Golden Gate-strædet, der forbinder San Francisco-bugten med Stillehavet. Ved sin åbning den 28. maj 1937 havde broen verdens største frie spænd på 1280 m. Den overfører en 6-sporet vej og to stier
broen i England, der ved åbningen i 1981 havde det hidtil største frie brospænd på 1410 m eller ca. 10 % mere end Golden Gate-broens. Denne spændvidde er overgået af Storebælts Østbro. I Japan indledtes de store hængebroers æra i
broen, hængebro med spændvidde 1410 m over Humber River i nærheden af Hull, England. Ved sin åbning i 1981 havde broen det længste frie spænd i verden, ca. 10 % længere end Golden Gate-broens. Humber-broens 180 m høje pyloner
broen, hængebro over Puget Sound i staten Washington i det nordvestlige USA. Ved sin åbning i 1940 var det den tredjelængste hængebro i verden (efter Golden Gate-broen og George Washington-broen). Tacoma Narrows-broen var kun forsynet med to
Golden Gate-broens. Rekorden holdt i 17 år frem til åbningen af Humber-broen i England i 1981. Verrazano-Narrows-broen er bygget som en hængebro med et toetagers brodæk, der indeholder i alt 12 vognbaner. Verrazano-Narrows-broen er
Golden Gate-broen fra 1937). Stål har ligeledes været det foretrukne materiale til pyloner i Japan, bl.a. pga. faren for jordskælv. Under det store jordskælv i Kobe i 1995 blev de 294 m høje pyloner, der netop var færdiggjort til
Golden Gate-broen med 1280 m spændvidde ved San Francisco (1937) og de enorme offshore-platforme til olieudvinding fra de sidste årtier af 1900-t. Forbedringer i stålets egenskaber har haft afgørende betydning for udviklingen. Stålet er dog ikke enerådende