knæ – på græsstrå
Knæ, de kompakte og ofte opsvulmede bladfæster på græsstrå. Umiddelbart over knæet findes et indskudt vækstpunkt (meristem), der medvirker til stråets længdevækst og fx gør, at strået kan rejse sig efter at være blevet trådt ned.
Knæ, de kompakte og ofte opsvulmede bladfæster på græsstrå. Umiddelbart over knæet findes et indskudt vækstpunkt (meristem), der medvirker til stråets længdevækst og fx gør, at strået kan rejse sig efter at være blevet trådt ned.
græsstrå. Netop studiet af vekselvirkningen mellem lys og stof ledte frem til to afgørende principper, der er grundlaget for den moderne fysik: Elektronerne i et stof kan kun eksistere i bestemte tilladte energitilstande, og energi i form af lys kan
græsstrå. Danske arter af køllesværmere I Danmark findes otte arter af køllesværmere. De seks hører til slægten Zygaena, som alle har sorte vinger med et metalgrønt skær og røde tegninger. Flere af arterne ligner hinanden til forveksling, og pimpinellekøllesværmer (Zygaena
celler, et fællesstroma. Puppesnyltekølle, Cordyceps militaris, danner fx et orangerødt, kølleformet fællesstroma, som udvikles fra svampevæv på sommerfuglelarver, der dræbes af svampens giftstoffer. Slank snyltekølle, C. ophioglossoides, snylter på hjortetrøffel. Skedesvamp, Epichlöe, danner centimeterstore, orangerøde stromaer ved skederne på græsstrå.
Skedesvamp, Epichloë, svampeslægt inden for meldrøjerordenen; lever som parasit på græsstrå. Svampen hindrer frødannelse, og dens forekomst kædes ofte sammen med ellers uforklarlige dødsfald blandt køer og heste.
Græsstrå), for "dette er det græs der gror overalt hvor der er land eller vand, dette er den fælles, almindelige luft som kloden bader i." Denne jubel modsvares af en bevidsthed om forgængelighed, som forhindrer værket i at udarte til
(Naturen i Danmark)
græsstrå. Foto: P. Friis Møller. Af skovens andre flåter kan nævnes Ixodes arboricola, der især lever på musvit og blåmejse, I. canisuga og I. hexagonus på grævling og ræv, evt. pindsvin, andre arter vides fra udlandet at leve på flagermus
(Dansk Biografisk Leksikon)
Græsstrået for TV 1964. 1970 åbnede Nini Theilade med sin mand A. Buchter Larsen et balletakademi i det gamle kommunekontor på Thurø hvor hun uddannede professionelle dansere, underviste amatører og koreograferede for Dansk ballet gruppe som var knyttet til akademiet
(Dansk Pattedyratlas)
græsstrå og kviste. Om sommeren lever dværgmusen oppe i vegetation, hvilket kan forklare, hvorfor den også kan leve i vådområder, når blot der er høj urte- eller græsvegetation. Dens rede er lavet af græs. Den er kuglerund med et enkelt
(Symbolleksikon)
græsstråene kaldes “grønlige Spidsbueporte”. I Paul la Cours digt “Det Aabne”, 1950, klinger Tom Kristensens digt med; det slutter: “maaske jeg da vil komme igennem Græssets Uskyld, / lydløs i det lave, / og se paa dig med regnklare Øjne.” Inger Christensens