Sofokles
guder. Mennesker og guder færdes i skarpt adskilte sfærer. Menneskene tror, de kan styre deres eget liv, men indser for sent, at det kan de ikke. Gudernes hensigt kommer undertiden frem i spådomme og orakler, men forstås først rigtigt, når
guder. Mennesker og guder færdes i skarpt adskilte sfærer. Menneskene tror, de kan styre deres eget liv, men indser for sent, at det kan de ikke. Gudernes hensigt kommer undertiden frem i spådomme og orakler, men forstås først rigtigt, når
guder og mennesker færdes på ny. Adskillige forskere har i de eskatologiske skildringer set en inspiration fra kristen apokalyptik, fx skildringen i Johannes' Åbenbaring. Mange kunstnere har hentet inspiration i Ragnarokmotivet; både Richard Wagner (Götterdämmerung, fjerde og afsluttende del af
Guds eller Sankt Peters færden blandt mennesker, men adskiller sig fra helgenlegender ved åbent at vedkende sig deres fiktive og skæmtefulde karakter. Historier om dumme trolde Historier om dumme trolde, der narres af kvikke mennesker, omfatter bl.a. de mange beretninger
guder. Her er man tæt på, at Gud blot er en første bevæger, "den ubevægede bevæger" som hos Aristoteles. Men denne konsekvens tages først i Grækenland, hvor den filosofiske kosmologi udvikles. Alle disse myter og kosmologier tænkte verden som færdig
Gud (Antik filosofi), Gudsbegrebet i antik filosofi er fra første færd et begreb om et upersonligt "førsteprincip". Allerede Xenofanes, den første "religionskritiker", kritiserede gængse gudsforestillinger, som er afhængige af tid og sted, og formulerede tanken om den ene Gud, der
guders besøg i menneskenes verden. I det gamle Egypten bar man gudebilleder i procession i bærestole af form som skibe. På den måde fik en hel egn del i gudens skabelse. I kunsten afbildede man tilsvarende solgudens færd hen over
guders besøg i menneskenes verden. Skibet i det gamle Egypten I det gamle Egypten bar man gudebilleder i procession i bærestole af form som skibe. På den måde fik en hel egn del i gudens skabelse. I kunsten afbildede man tilsvarende solgudens færd
guder. Selv i de monoteistiske religioner, jødedom, kristendom, islam og sikh-religion, kan der spores en spænding i opfattelsen af den principielt hinsidige gud og gudsmagtens virke i verden. Antik filosofi Gudsbegrebet i antik filosofi er fra første færd et
gud i vedareligionen. Som offerild er Agni et vigtigt bindeled mellem guder og mennesker. Agni modtager ofringerne og bringer dem videre til guderne. Han færdes både i himlen, i luften og på jorden, og som kosmisk princip er Agni et
gud i det egyptiske panteon, og en stor del af astronomien beskæftigede sig derfor med Solens færd i et fastsat tidsrum; det kunne være en dag eller et helt år. Andre himmellegemer såsom Månen, stjerner og planeter spillede dog også