Håkon 2. Hærdebred
Håkon 2. Hærdebred, 1147-1162, norsk konge, søn af kong Sigurd Haraldsson, der døde 1155. Efter farbroderen kong Eysteins død blev Håkon valgt til konge af hans mænd i 1157. Urolige år fulgte i stadig strid med en anden farbror
Håkon 2. Hærdebred, 1147-1162, norsk konge, søn af kong Sigurd Haraldsson, der døde 1155. Efter farbroderen kong Eysteins død blev Håkon valgt til konge af hans mænd i 1157. Urolige år fulgte i stadig strid med en anden farbror
Håkon 2. Hærdebred valgt til konge 1157. Han blev gjort til jarl 1161, og efter Håkons død i kamp 1162 holdt han sammen på flokken, der valgte Sigurd Markusfostre til deres konge. Han døde i kamp mod Erling Skakke og
d. 1161, norsk lensmand. Gregorius var hirdmand hos kong Inge 1. Haraldsson Krokryg og en central figur i striden om kongemagten mellem Inge og hans halvbrødre. I 1161 blev han dræbt i kamp mod et nyt kongsemne, Håkon 2. Hærdebred.
Inge støttede oprettelsen af ærkebispedømmet i Nidaros i 1152/53, mens hans brødre vistnok var mere forbeholdne. Indbyrdes konflikter mellem brødrene tog til og endte i åben strid. Inge vandt, men faldt siden i kamp med sin nevø Håkon 2. Hærdebred.
2. Munn, opfostret hos Markus på Skog i Oplandene og taget til konge af oplændingene efter sin bror Håkon 2. Hærdebreds død 1162 på initiativ af Sigurd Hallvardsson. I 1163 blev han hyldet på Øreting. Med sin fosterfar som anfører