Håkon 6. Magnusson
Håkon 6. Magnusson var norsk konge 1344-1380. Han var søn af kong Magnus Eriksson Smek af Sverige og grevinde Blanche af Namur og gift med dronning Margrete 1. Håkon blev hyldet som Norges konge ved et rigsmøde på Bohus
Håkon 6. Magnusson var norsk konge 1344-1380. Han var søn af kong Magnus Eriksson Smek af Sverige og grevinde Blanche af Namur og gift med dronning Margrete 1. Håkon blev hyldet som Norges konge ved et rigsmøde på Bohus
Håkon 6. Kun seks år gammel blev Margrete i 1359 forlovet med den 18-årige kong Håkon 6. Magnusson af Norge, søn af den svensk-norske kong Magnus Eriksson "Smek". Brylluppet fandt sted i København 9.4.1363. Kong Håkon var efter
Håkon 6. Magnusson af Norge og Margrete 1. Valgt til konge Efter at Olufs morfar, Valdemar Atterdag, var død i 1375, blev han valgt til dansk konge på et danehof i Slagelse i maj 1376, hvor man forbigik den af
Magnusson, hans brorsøn Magnus Eriksson samt brorsønnens sønner Erik 12. Magnusson og Håkon 6. Magnusson, der var den danske dronning Margrete 1.s gemal. Deres søn Oluf 2. var ættens sidste konge. Læs mere i Den Store Danske Folkungar – svensk
Håkon Sverresson 1204 Guttorm Sigurdsson 1204–1217 Inge Bårdsson 1204–1207 Erling Steinvegg (baglerkonge) 1207–1217 Filippus Simonsson (baglerkonge) 1217–1263 Håkon Håkonsson 1263–1280 Magnus Lagabøter 1280–1299 Eirik Magnusson 1299–1319 Håkon 5 Magnusson 1319–1355 Magnus Eriksson 1343–1380 Håkon 6
Håkon 5. Magnussons uægte datter Agnes. Som rådgiver for sin fætter, kong Magnus Eriksson, medvirkede han til, at Håkon 6. Magnusson i 1343 blev udpeget til Norges kommende konge (fra 1355), hvorved unionen med Sverige fra 1319 faktisk blev ophævet
svensk marsk og norsk rigsråd. Han støttede konsekvent kong Magnus Eriksson Smek og dennes søn, kong Håkon 6. Magnusson af Norge, der var gift med Margrete 1., mod Albrecht af Mecklenburg, og i 1389 blev han svensk rigsråd under Margrete.
6. Lagabøter og dronning Ingeborg, Erik 4. Plovpennings datter, og bror til Erik 2. Magnusson. Ved broderens kroning i 1280 overtog Håkon med støtte fra sine formyndere styret i et hertugdømme, der omfattede Oslo og Oplandene m.m. (bl.a. Færøerne). Han
6. Menved erobrede borgen fra den norske kong Håkon 5. Magnusson, Marsk Stigs frænde, der havde overtaget øen efter marskens død i 1293. Retfærdigheden af dommen for mordet på Erik 5. Klipping (Nyborg Slot, 1287) er stærkt betvivlet af eftertiden
efter jarl, og Hirdskråen fra ca. 1275 gav regler for, hvornår og hvordan kongen indviede en lendermand. I 1277 gav Magnus 6. Lagabøter lendermænd titlen baron, men i 1308 forordnede Håkon 5. Magnusson, at der ikke mere skulle udnævnes lendermænd.