Høje Tatra
er den højeste bjergkæde i Karpaterne. Høje Tatra ligger mellem Polen og Slovakiet. Sammen med Lave Tatra udgør den Tatrabjergene. Læs mere i Den Store Danske Tatrabjergene
er den højeste bjergkæde i Karpaterne. Høje Tatra ligger mellem Polen og Slovakiet. Sammen med Lave Tatra udgør den Tatrabjergene. Læs mere i Den Store Danske Tatrabjergene
er det slovakiske navn på bjergkæden Høje Tatra. Læs mere i Den Store Danske Høje Tatra Tatrabjergene
Høje Tatra (Vysoké Tatry) med Gerlachovský Štít (2655 m) og Lave Tatra (Nízke Tatry). Mod nord flankeres de af Beskidernes noget lavere, parallelle kamme og kalkstenstoppe. De Vestlige Beskider (Západné Beskydy) går mod SV over i De Hvide Karpater (Biele
Høje Tatra (på slovakisk Vysoké Tatry eller blot Tatry) med Slovakiets højeste bjerg, Gerlachovský Štít (2654 m), strækker sig langs den bugtede grænse mellem Polen og Slovakiet. Kun de nordlige dele med toppen Rysy (2499 m) ligger i Polen. De
Tatra (Nízke Tatry) og syd herfor af De Slovakiske Malmbjerge (Slovenské rudohorie) samt Veľká- og Malá Fatra. Som det højeste punkt når bjerget Gerlachovský Štít i Høje Tatra (Vysoké Tatry) op i 2663 m. Kun ca. 25 procent af arealet
Slovakiet. Den 80 km lange bjergkæde når 2043 meters højde i Dumbier. Den adskilles fra Høje Tatra mod nord af floden Váhs dal. Midt i området ligger Slovakiets største skisportscenter, Demänovská Dolina. Læs mere i Den Store Danske Tatrabjergene Karpaterne
for Den Slovakiske Nationalopstand, som startede i Banská Bystrica i august 1944, i byen (Múzeum SNP). Den gamle bydel med renæssancehuse og resterne af en middelalderborg er fredet. Læs mere i Den Store Danske Slovakiets geografi Høje Tatra Lave Tatra
Štít er Slovakiets højeste bjerg; 2663 m. Bjerget, der i årene 1949-1956 hed Stalinov Štít efter Stalin, ligger i bjergkæden Høje Tatra nær grænsen til Polen. På toppen findes en vejrstation. Læs mere i Den Store Danske Slovakiets geografi
En nationalsang eller nationalhymne er et musikstykke, som regel en sang, der anvendes ved fx officielle lejligheder og internationale idrætsbegivenheder til markering af et nationalt tilhørsforhold. I 1700-tallet opstod genren, og funktionen var som regel at hylde monarken. De