Handelsministeriet
Handelsministeriet, i 1908-79 almindelig betegnelse for Erhvervsministeriet.
Handelsministeriet, i 1908-79 almindelig betegnelse for Erhvervsministeriet.
Handelsministeriet (1908, senere Erhvervsministeriet), Socialministeriet (1924, nedlagt 1926, genoprettet 1929) og Boligministeriet (1947). Også Sundhedsministeriet (1987), væsentlige dele af sagsområdet for Ministeriet for Forureningsbekæmpelse (1971, senere Miljøministeriet) og for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2001) kom fra Indenrigsministeriet. Indenrigsministeriets
Handelsministeriet fordeling af materialer til byggeriet samt fra Socialministeriet indkvartering af tyske flygtninge. Under ministeriet hørte siden 1949 realkreditforhold, siden 1970 kollegier og ungdomsboliger og siden 1979 boligydelse til pensionister. I 1989 blev ministeriet tillige landets øverste myndighed mht. godkendelse
Handelsministeriet. Fra 1953 var han ansat i Udenrigsministeriet, indtil han i 1965 blev departementschef i Statsministeriet og statsrådssekretær. Efter at have været ambassadør i Bonn og leder af Militærmissionen i Berlin i 1973 var Eigil Jørgensen 1974-83 direktør for
Handelsministeriet (nu Klima-, Energi- og Bygningsministeriet). Et statsligt Elprisudvalg (fra 2000 Energitilsynet) nedsattes også til at overvåge, at elselskaberne ikke tjente penge på salg af el til forbrugerne, men alene forlangte selskabets omkostninger og de statslige afgifter dækket ind via
Handelsministeriet, der indgik i Energiministeriet, da regeringen oprettede et sådant efter folketingsvalget i 1979. Ministeriet skulle bl.a. varetage statens forretningsmæssige interesser på energiområdet i Dansk Olie og Naturgas A/S, DONG, samt elforsyning, kraftvarmeudbygning, naturgasdistribution foruden forhold vedrørende Kontinentalsokkelloven, Undergrunds- og
Handelsministeriet, i 1926-29 dog Erhvervsministeriet. I 1979 skiftede det navn til Industriministeriet og i 1994 til Erhvervsministeriet. Under ministeriet hørte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Forbrugerstyrelsen, Erhvervsfremme Styrelsen, Patentdirektoratet og Søfartsstyrelsen samt et antal specialiserede institutioner og permanente råd og
Handelsministeriet. Efter at han 1959-65 havde været ansat i Håndværksrådet, kom han i 1966 til Landmandsbanken, hvor han var ansat frem til sin pensionering i 1987. Gunnar Dyrberg har udgivet flere erindringsværker, bl.a. Kom, maj (1989), En dreng alt
var ansat i Handelsministeriet 1964-79 som hhv. sekretær, fuldmægtig, kontorchef og afdelingschef. Han uddannede sig til advokat 1964-68. I 1979 blev han afdelingschef i Energiministeriet, og 1980-90 var han afdelingschef i Industriministeriet. Han var forbrugerombudsmand 1990-2006.
Handelsministeriets til Undervisningsministeriets område. Den overordnede ledelse af et teknikum lå hos bestyrelsen, hvor flertallet skulle komme udefra; den daglige ledelse lå hos rektor. Ingeniørhøjskolerne er fra 1990'erne fusioneret med andre undervisningsinstitutioner, bl.a. Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet