Hans Jacob Aall
Hans Jacob Aall, H.J. Aall, 1869-1946, norsk museumsmand, der 1894 grundlagde Norsk Folkemuseum, som han ledede til sin død.
Hans Jacob Aall, H.J. Aall, 1869-1946, norsk museumsmand, der 1894 grundlagde Norsk Folkemuseum, som han ledede til sin død.
Jacob Aall var en norsk erhvervsmand og politiker; bror til Niels Aall. Aall var engageret i jernindustri, skibsfart og trælasteksport og var under Englænderkrigene stærkt kritisk mod regeringen i København pga. de forsyningsvanskeligheder, som krigen medførte for Norge. Han blev
Aall var en norsk erhvervsmand og politiker; bror til Jacob Aall. Aall blev i 1814 medlem af kong Christian Frederiks norske regering og havde stor andel i Mosskonventionen, der ledte til unionen med Sverige. Han udtrådte derefter af regeringen, da
grundlægge Dansk Folkemuseum, der siden hen blev til Frilandsmuseet og Bredemuseet, nu Brede Værk. I 1925 åbnede Nordsjællandsk Folkemuseum i Hillerød; det fik i 2005 navnet Folkemuseet. Norsk Folkemuseum blev grundlagt af Hans Jacob Aall i 1894. Se også museum.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jacob Aall). En meget smuk nekrolog af J. Rathke blev trykt som "fortale" til Naturhistorieselskabets Skrivter VI, men blev tilintetgjort af E. Viborg på grund af omtalen af dennes strid med Vahl, hvilket J. W. Hornemann har skrevet i det
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jacob Aall, og Aall var, sammen med Henrich Steffens, J. W. Hornemann og den senere biskop P. E. Müller blandt hans studiekammerater. 1797–1800 rejste han i Tyskland, Bohmen, Frankrig med Pyrenæerne, og England, tildels sammen med nogle af disse
(Trap Danmark)
Jacob Aall Hofman (Bang) nævner i sin beskrivelse af Odense Amt fra 1843, at der var klager over udskiftningen af Fangel. I den næsten lige så store landsby Allesø var man mere heldig og kunne foretage en stjerne-/blokudskiftning, hvor
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jacob Aall M. (1906-89) og Mensendiecklærer Ellen Serine Reim (1910-87). Udnævnelser R. Ikonografi Foto. Bibliografi Arkitektur, 1961 68–76 (Vangeboskolen, Søllerød) 77–81 (St. Jørgensbjerg skole, Roskilde); 1965 153–58 (Toftevangsskolen, Birkerød); 1975 1–7 (ambassade, Peking) 14–19 (Beringsvænge
(Danmarkshistorien)
Jacob Aall, der havde spillet en vigtig rolle omkring 1814. Set fra norsk side måtte man, mente Müller, smile ad en institution, der ikke gav folket andre rettigheder end dem, man havde før – nemlig ingen. Men stænderne var dog den
(Danmarkshistorien)
Jacob Aall i 1842. De liberale var utilfredse, fordi man ikke gik videre. Konservative støtter som biskop Mynster og kancellipræsident Stemann følte, at kongen bøjede sig for folkestemningen. Det var ikke uden anledning, at biskoppen ved bisættelsen af forgængeren talte