Hans Olrik
Olrik var en dansk historiker. Han var søn af Henrik Olrik. Som historiker så Hans Olrik dansk middelalder i europæisk sammenhæng, fx i værket Konge og Præstestand i den danske Middelalder, 1-2 (1892-1895). I emnevalg og holdning var
Olrik var en dansk historiker. Han var søn af Henrik Olrik. Som historiker så Hans Olrik dansk middelalder i europæisk sammenhæng, fx i værket Konge og Præstestand i den danske Middelalder, 1-2 (1892-1895). I emnevalg og holdning var
(Dansk Biografisk Leksikon)
Olrik, Hans Thorvald Olrik, 12.7.1862-12.6.1924, skoleforstander, historiker. Hans Olrik blev student 1879 fra Metropolitanskolen og teologisk kandidat 1885. Fra kirkehistorien gik hans vej til studiet af Danmarks historie – under indflydelse af hjemmets interesse for gammel-nordisk åndsliv og tilskyndet
Olrik, historikeren Hans Olrik, folkemindesamleren Axel Olrik, juristen Eyvind Olrik (1866-1934) og historikeren Jørgen Olrik. Hans Olriks søn var skibsregistreringschef Asbjørn Olrik (1902-83), far til arkitekt Hans Henrik Olrik (f. 1932) og grafikeren Lisbet Olrik (f. 1936). Til
Olrik, søn af maler og billedhugger Henrik Olrik, var en dansk folkemindeforsker og litteraturhistoriker. Han fortsatte udgivelsen af Danmarks gamle Folkeviser, som hans lærer Svend Grundtvig havde påbegyndt i 1853. Olriks anden hovedinteresse var Saxo og andre middelalderlige kilder til
Olrik, 10.8.1875-4.5.1941, dansk historiker, søn af Henrik Olrik. Jørgen Olrik blev 1894 knyttet til Dansk Folkemuseum, 1897 til Nationalmuseet, og i 1920 fik han som Bernhard Olsens efterfølger ansvaret for de to institutioners sammenslutning. Som museumsinspektør skrev Jørgen Olrik
Olrik, 28.6.1860-22.9.1932, dansk maler og væver, datter af Henrik Olrik. Hun var elev af sin far og af Viggo Pedersen, og hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun udstillede til 1926. Dagmar Olrik var en af hovedkræfterne bag den
Olrik, 1830-1890, dansk maler og billedhugger, uddannet på Kunstakademiet 1844-51, hos H.V. Bissen og på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1846-51. Elevtiden hos Thomas Couture i Paris 1854-55 skabte baggrund for monumentale, figurrige kompositioner som Bjergprædikenen (1883) i
Olrik videreførte den, og svenskeren Carl von Sydow, der i øvrigt også var uddannet som botaniker, talte i 1930'erne ligefrem om traditionens biologi. En senere tid taler om samspillet mellem variation og stabilitet som et særkende ved alle folkeminder
Olrik og viste guderne Merkur og Vulcanus, der symboliserede henholdsvis handel og smedekunst. 100-kronesedlen var større end 500-kronesedlen, så i 1888 kom der en ny 100-kroneseddel på gaden, stadigvæk tegnet af Henrik Olrik. I 1910 blev Gerhard
Olrik, 1908). Disse tendenser er så universelle, at Olrik kalder dem for love. Fx den fattige Lille Klaus over for den rige Store Klaus (modsætningens lov), en helt skal ofte overvinde tre trolde og bestå tre prøver (gentagelses- og tretalsloven