Hekabe
er dronning i Troja, gift med kong Priamos, mor til 19 børn, blandt andre Hektor, Paris og Kassandra. Hun overlevede som den eneste i sin familie Den Trojanske Krig og har siden Homers og Euripides' skildringer af hende været symbolet
er dronning i Troja, gift med kong Priamos, mor til 19 børn, blandt andre Hektor, Paris og Kassandra. Hun overlevede som den eneste i sin familie Den Trojanske Krig og har siden Homers og Euripides' skildringer af hende været symbolet
Hekabe, er overleveret i begge traditioner. Et, Kyklops, er et satyrspil, det eneste helt bevarede af den genre. Dertil kommer mange papyrusstumper af andre tragedier. De bevarede tragedier kan med rimelig sikkerhed ordnes kronologisk. Nogle kan dateres helt fast; for
Hekabe, og hans svigerdatter Andromache sammen med andre kvinder blev slæbt bort som slaver (se Ilias Parva, Iliupersis og Euripides). Sidst kommer hjemrejseberetningerne, nostoi, som foruden Odysseen og dens fortsættelse, Telegonien, bl.a. omfatter sagnene om Agamemnons hjemkomst, hans grufulde endeligt
Hecuba er den latinske navneform af Hekabe.
Hekabe. I modsætning til sin vege bror Paris var den tapre Hektor en værdig modstander for de græske helte i Den Trojanske Krig. Homer gør ham i Iliaden til billedet på den frygtløse soldat, den opofrende søn og Andromaches gode
Hekabe. Apollon forelskede sig i Kassandra og gav hende evnen til at spå, men da hun afviste ham, ændrede han sin gave, så Kassandra nok kunne se fremtiden, men ikke få nogen til at tro sine spådomme. Hun forudså både
Hekabe og far til 50 sønner, bl.a. Hektor, Paris og Troilos, og adskillige døtre, bl.a. Kassandra og Polyxena. Homer, de græske tragikere og Vergil skildrer Priamos som en sympatisk og ordholden ældre konge, der mod sin vilje tvinges ud i
antik græsk digtning betegnelse for sørgesang. De ældste eksempler på genren findes i Homers Iliade som fx Hekabes, Helenas og Andromaches begrædelse af den døde Hektor i 24. sang. Senere i 500-t. f.Kr. skrev såvel Pindar som Simonides threnoi.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Hekabe, Andromache, Bacchantinderne og Hippolytos. – Allerede 1839 gik det stærkt ned ad bakke med W.s helbred; 4.11. læste han endnu på skolen, "men Stemmen var svag og Hovedet brændte", som R. J. F. Henrichsen siger i sin smukke efterskrift til
(Gyldendals Teaterleksikon)
Hekabe 424 f.Kr.; De Bønfaldende 423 f.Kr.; Herakles’ børn 415 f.Kr.; De trojanske kvinder 415 f.Kr.; Ifigenia blandt Trauerne 414 f.Kr.; Ion 413 f.Kr.; Helena 412 f.Kr.; Fønikerinderne 409 f.Kr.; Orestes 408 f.Kr.; Bacchantinderne 406 f.Kr.; Ifigenia i Aulis 406 f.Kr