talteori
hele tal; med sådanne tal kan ligningen skrives \[(x+iy)(x−iy) = p\] Talringe opfører sig på flere måder ligesom ringen af hele tal. Idet de sædvanlige primtal kan defineres som de tal, der inden for de hele tal kun
hele tal; med sådanne tal kan ligningen skrives \[(x+iy)(x−iy) = p\] Talringe opfører sig på flere måder ligesom ringen af hele tal. Idet de sædvanlige primtal kan defineres som de tal, der inden for de hele tal kun
tal og operationer på tal. I den vestlige civilisations begyndelse omfattede talbegrebet de hele tal eller brøker mellem hele tal. Babylonierne benyttede et positionssystem med grundtal 60; de gamle egyptere er kendte for at have benyttet stambrøker, dvs. brøker af
Tal, matematisk begreb, som ikke blot omfatter de naturlige tal 1,2,3, ... , men også de successive udvidelser til alle hele tal ... ,−3,−2,−1,0,1,2,3, ... , videre til de rationale tal, dvs. tal, der kan skrives som
tal n) inden for de hele tal består af alle de tal h, der er kongruente med et fast helt tal a modulo n, dvs. de tal h, for hvilke h−a er delelig med n. Herved inddeles de hele
hele tal, hvorom det gælder, at \(1\) og \(−1\) er de eneste hele tal, der går op i dem begge. Fx er \(7\) og \(9\) indbyrdes primiske; \(9\) og \(12\) er ikke indbyrdes primiske, da \(3\) er en fælles divisor
tal h er et primtal, netop når der findes hele, ikke-negative tal h1, ... ,h26, så h = f (h1, ... ,h26). Primtalsfordeling Primtallene er ikke fordelt jævnt i rækken af hele tal. Der findes fx vilkårligt store gab i rækken af
hele tal, hele positive tal eller tallene \(0, 1, 2, ..., n\)), siges \(F_V\) at være diskret. Hvis \(V\) har en diskret fordelingsfunktion, og \(p_V(y) = P(V = y)\) er den diskrete tæthedsfunktion for \(V\), kan \(F_V(x
hele tal, \(\mathbb{Z}\), da der ud fra to hele tal \(a\) og \(b\) kan dannes et nyt helt tal, \(a+b\). Eksempler på algebraiske strukturer er de hele, rationale eller reelle tal forsynet med addition og/eller multiplikation. De opfylder
af rationale tal er en numerabel mængde. De rationale tal udgør det simpleste eksempel på et legeme. Det betegnes Q, efter ty. Quotient, og det omfatter ringen Z af hele tal, idet det hele tal n svarer til brøken n/1.
hele tal — ofte som små hele tal (J. Dalton 1803). Tænker man fx på carbonhydriderne methan, CH4, og ethen, C2H4, så er 4 g hydrogen i det første forbundet med 12 g carbon og i det andet med 24 g