Hestia
Hestias centrale rolle fremgår af den homeriske Afroditehymne (30 ff.): "Inde i midten af huset hun troner og vælger det bedste. Rundt i hvert eneste tempel hun hædres og æres blandt guder, og hos hver eneste dødelig mindes hun frem
Hestias centrale rolle fremgår af den homeriske Afroditehymne (30 ff.): "Inde i midten af huset hun troner og vælger det bedste. Rundt i hvert eneste tempel hun hædres og æres blandt guder, og hos hver eneste dødelig mindes hun frem
hesti genitiv mín hests Brugen af substantivernes genitivform er ligesom i vestnorsk indsnævret, idet ejendomsforhold især i talt sprog nu udtrykkes med en præposition, fx báturin hjá Kára 'Kåres båd'. I verbernes bøjning er der to særligt påfaldende forandringer. I
Hestia), social enhed af varierende størrelse, der løser en eller flere opgaver såsom produktion, distribution og reproduktion. Som det ligger i betegnelsen, er gøremål i forbindelse med huset (fælles bolig), husholdsarbejde (fælles måltider) og at holde hus med resurser (fælles
Hestia med den evige flamme; officielle gæster og sejrherrerne i legene deltog i banketter her. Badeanlæg og et svømmebassin stammer også fra denne periode. Omkring 350 byggedes meget nyt, nu i marmor i modsætning til tidligere kalksten, og nu benyttedes
Hestia. Hesiod fortæller denne myte om Rheia og hendes børn: Da Kronos af frygt for at blive sat fra magten til stadighed slugte de børn, Rheia fødte ham, gav hun ham til sidst en indsvøbt sten og reddede derved den
Hestia, Demeter, Hera, Hades, Poseidon — og til sidst Zeus. Sammen med sine søskende udkæmper han en kosmisk kamp med sin fars generation af guder, titanerne, (titanomachien) og vinder magten over verden, som han fordeler mellem sig og sine brødre. Hermed
Hestia, æredes sammen med Vulcanus ved lectisternier. Hendes helligdom, Aedes Vestae, lå midt på Forum Romanum og var i klassisk tid et rundtempel. Der var ingen statue af gudinden, kun en ild, der aldrig måtte slukkes, og et forrådshus, penus