G.F. Hetsch
Hetsch samarbejdede 1808-1812 med bl.a. Charles Percier i Paris og var 1812-1815 i Rom, hvor arkitekten Peder Malling foreslog ham at søge lykken i København. Her blev Hetsch i 1815 ansat ved Kunstakademiet, hvor han var professor fra
Hetsch samarbejdede 1808-1812 med bl.a. Charles Percier i Paris og var 1812-1815 i Rom, hvor arkitekten Peder Malling foreslog ham at søge lykken i København. Her blev Hetsch i 1815 ansat ved Kunstakademiet, hvor han var professor fra
Hetsch var en dansk maler. Hetsch, der var søn af G.F. Hetsch og uddannet som håndværksmaler og på Kunstakademiet, specialiserede sig i arkitektur- og interiørmaleri. Christian Hetsch malede vægdekorationer til bl.a. Zoologisk Museum i Krystalgade i København. Som kunstnerisk leder
Hetsch hørte sammen med N.S. Nebelong og H.C. Stilling til den nye generation, der stod i gæld til den tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkel. Helt i dennes ånd søgte Hetsch i sit hovedværk, Synagogen i Krystalgade i København (1831-33), at
Hetsch på fundamenter fra de tidligere bygninger fra 1600- og 1700-t; Hetsch stod også for opførelsen af ladegården. Det ældre Basnæs var en toetagers grundmuret bygning, opført 1629-31 for Axel Arenfeldt, rentemester og krigskommissær for Christian 4. under
Hetsch havde hovedansvaret for indførelsen af denne senempirestil, der forener træk fra den franske empire og den tungere tyske Schinkel-manér. Møblerne er som regel mahognifinerede og med reliefudskårne ornamenter som æggestave, palmetter og løvefødder. Læs mere i Den Store
Hetsch. Altret er opbygget på et tre trin højt podium og flankeret af to kolossalsøjler. Det er anbragt med apsissens halvrunde niche som baggrund. Som alterprydelse tjener et kors fra omkring 1825 af træ med trepaslignende afslutninger af korsenderne. Korset
Hetsch, som i et foredrag udgivet i 1848 også kom ind på Percier og Fontaine, havde ”Hovedkilden for al slags Mode i de sidste Aarhundreder stedse … været i Frankrig”. Derfor ville alle have den stil, som havde været brugt af
Hetsch (1825). Altertavlen, der fremstiller Kristus og børnene (Lad de små børn komme til mig) er malet 1812 i Paris af C.W. Eckersberg og hører til hans bedste religiøse arbejder; døbefonten, der har været tilskrevet Bertel Thorvaldsen, skyldes snarere G.F
Hetsch i klassicistisk stil, udsmykket i det indre af Hetsch og Carl Løffler (1810-53) i 1840'erne. En ny hovedbygning med korte endefløje, store gavlkviste og højt trappetårn opførtes 1873-75 af August Klein i Christian 4.s stil
Hetsch og senere af Christian Hetsch, samt gengivelser af kendte skulpturer blev fabrikkens specialer. Efter Ipsens død videreførtes den af hans enke, Lovise Christine Ipsen (1822-1905) under navnet P. Ipsens Enke, og med sønnen Bertel Ipsen (1846-1917) som