Hillerødsholm
Hillerødsholm, (1275 Hilderuthholm, 'holmen ved Hillerød'), den gård, der lå, hvor nu Frederiksborg Slot ligger.
Hillerødsholm, (1275 Hilderuthholm, 'holmen ved Hillerød'), den gård, der lå, hvor nu Frederiksborg Slot ligger.
Hillerødsholm, det senere Frederiksborg. Desuden sad han 1544-54 som lensmand på Krogen, men striden med hans nabo Peder Oxe synes en tid at have bragt ham i unåde. 1560 mageskiftede han Hillerødsholm med Frederik 2. og fik i stedet
Hillerødsholm. Efter en række til- og ombygninger og under navnet Frederiksborg – opkaldt efter Frederik 2. – gjorde kongen gården til jagtslot og hovedsæde for sine nordsjællandske ejendomme. Sønnen Christian 4., der i 1577 blev født på Frederiksborg, lod de gamle bygninger
Hillerødsholm i Nordsjælland. Datidens hest havde forbillede i de spanske heste, hos hvilke bl.a. ædelhed og elegant holdning var i højsædet. Senere blev den udviklet til køre- og trækhest i landbruget. Racen avles i dag med henblik på såvel ridning
(Trap Danmark)
Hillerødsholm Ægteparret Ellen (1881‑1940) og Johannes Ottesen (1875‑1936) var kernen i kolonien af kunstnere omkring Hillerødsholms stutteri. De var flyttet til Hillerød under 1. Verdenskrig og boede i en årrække ved Hillerødsholm, hvor flere kunstnere kom i deres
(Trap Danmark)
Hillerødsholm, Lyngbygård og Stenholt. Favrholm og Hillerødsholm blev imidlertid erhvervet af Frederik 2., som ombyggede Hillerødsholm til kongeslot og gav det navnet Frederiksborg Slot. Byen Hillerød opstod fra 1560’erne omkring byggeriet og senere driften af slottet. Sønnen, Christian 4., der
(Dansk Biografisk Leksikon)
Hillerødsholm (Fr.borg) og Græsede, fik han også det nyoprettede Fr.borg len under sig. På Hillerødsholm havde Herluf Trolle haft sin bolig siden han fratrådte Krogen len 1554; her havde han antagelig i årene efter 1554 ladet den hovedbygning opføre som
(Trap Danmark)
Hillerødsholm fra søhelten Herluf Trolle og hans kone Birgitte Gøje. Som betaling fik Herluf Trolle Skovkloster ved Næstved, det nuværende Herlufholm. Hillerødsholm var et dobbelthus, dvs. det bestod af to parallelle fløje med fælles midterlangside og to selvstændige tage. Straks
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Hillerødsholm til hovedgård og opførte her et herresæde, men forlod allerede i 1560 det nybyggede hjem. I forbindelse med lensreformerne, hvis formål var at samle kronens godsbesiddelser, ytrede Frederik 2. nemlig ønske om at få Hillerødsholm som krongods, og ægtefællerne
(Trap Danmark)
Hillerødsholm. I den ældste kilde, dateret *1275 (afskrift ca. 1497), er formen Hilderuthholm. Den ældste originalform er 1552 Hylderødz by. Yngre former er fx 1581 Hillerød og 1688 Hillerøed. Det kan ikke afgøres sprogligt, om forleddet er et mandsnavn eller