Hippodromen
Hippodromen, intimscene i Folketeatret i København, se Folketeatret.
Hippodromen, intimscene i Folketeatret i København, se Folketeatret.
Hippodromen blev arenaens efterfølger, dvs. det sted, hvor herskeren mødte folket og sørgede for dets underholdning. Hippodromen i Konstantinopel Den berømteste hippodrom fandtes i Konstantinopel, hvor kejserens loge var sammenbygget med paladset — en sikkerhedsforanstaltning i tilfælde af oprør. Dens spina
hippodrom, som reaktion på Justinians skattepolitik og en generel utilfredshed med hans forvaltning, herunder Tribonians embedsførelse. Forløb De Grønne, et af de to dominerende væddeløbspartier, indledte protesterne i hippodromen i det centrale Konstantinopel. Kort efter sluttede deres ærkefjender, De Blå
hippodromer, hvor man kunne vise masseoptrin med heste og vogne. Den første hippodrom blev grundlagt 1845 af Laurent Franconis søn Victor. Cirkusbygningerne fulgte med tiden, og i 1886 byggedes Nouveau cirque i Rue Saint-Honoré med mange tekniske nyskabelser. Her
Hippodromen, Snoreloftet og Ung Scene, senere omdøbt til Boxen, i alt knap 1000 pladser. "Folketeater" var et begreb, før teatret i Nørregade fik sit navn, og dets første kongelige privilegium, der tillod opførelsen af folkekomedier, vaudeviller, lystspil, pantomimer og operetter
hippodromer og stillede med hold til løbene. De primære væddeløbspartier var De Blå og De Grønne med støtte af henholdvis De Hvide og De Røde. Befolkningerne i hver by delte sig fra gammel tid i De Blå og De Grønne
hippodromer. Det sidste væddeløb i Rom fandt sted i år 549, i Paris i 716 og i Konstantinopel i 1204. I oldtidens Grækenland anvendtes quadrigaer også i de olympiske lege, hvor den kaldtes tethrippon. Den tohjulede vogn var udviklet af
med hans 13-årige enke. Andronikos regerede med stor hårdhed over for stormændene. I begyndelsen havde han folket med sig, men hans uheldige udenrigspolitik fremkaldte et oprør; det førte til hans fald, og han blev lynchet på Hippodromen i Konstantinopel.
og det nøgternt hverdagsbetonede; dette gælder også hendes filmroller i fx Vinterbørn (1978) og Elise (1985). Senere har hun været knyttet til Hippodromen, hvor hun bl.a. spillede i August Strindbergs Dødedansen (1999) og Aleksej Arbuzovs Det skete i Riga (2001).
har vist, hvor vidt talentet spænder bl.a. som en stærk, lokkende Constance i Kaj Munks Egelykke (2000) og en forvirret og meget kvindelig Vielgeschrey i Holbergs Den stundesløse (2003). 2005 spillede hun Bjørk Jakobsdóttirs erotisk ironiske monolog Cellofan på Hippodromen.