Honorius
Honorius, Flavius Honorius, 384-423, vestromersk kejser, søn af kejser Theodosius 1. den Store. Honorius blev i 393 udråbt til medkejser af sin far og overtog ved hans død to år senere styret i Romerrigets vestlige del, indtil 408 under
Honorius, Flavius Honorius, 384-423, vestromersk kejser, søn af kejser Theodosius 1. den Store. Honorius blev i 393 udråbt til medkejser af sin far og overtog ved hans død to år senere styret i Romerrigets vestlige del, indtil 408 under
Honorius 1., d. 12.10.638, pave fra 625. Han var en effektiv administrator og politiker, som greb ind i tidens politiske konflikter og i udstrakt grad supplerede den vaklende byzantinske administration i Italien. Han fremmede missionen blandt jøderne i Spanien og
Honorius 1. 625-638 Severinus 640 Johannes 4. 640-642 Theodor 1. 642-649 Martin 1. 649-ca. 653 Eugenius 1. 654-657 Vitalianus 657-672 Adeodatus 2. 672-676 Donus 676-678 Agatho 678-681 Leo 2. 682-683 Benedikt
Honorius i Milano og særlig tilknyttet dennes indflydelsesrige formynder Stilicho, hvis politik han propaganderede for gennem sine digte. Claudians politiske digte har bl.a. form af hyldestdigte til især Stilicho og Honorius og smædedigte mod deres fjender i Konstantinopel. I dem
Honorius. Han kom i konflikt med hoffet i Konstantinopel, der bl.a. spillede visigoterne under Alarik 1. ud mod ham. Trods sin utvivlsomme politiske og militære dygtighed kunne Flavius Stilicho under de vanskelige forhold i begyndelsen af 400-t. ikke holde
Honorius 421 Constantius 3. 423-425 Johannes2 425-455 Valentinian 3. 455 Petronius Maximus2 455-456 Avitus2 457-461 Majorianus 461-465 Libius Severus2 465-467 interregnum 467-472 Anthemius 472 Olybrius2 473-474 Glycerius2 474-475 Julius Nepos 475-476 Romulus
og af den tyske kejsers indflydelse på besættelsen af kirkelige embeder, hvilket han betegnede som simoni. Hans modstandere valgte Honorius 2. som modpave. Sin kraftigste støtte havde Alexander 2. i kardinal Hildebrand, som blev hans efterfølger under navnet Gregor 7.
Honorius og et Østromersk Rige under kejser Arcadius. Kristendommen som afgrænsning I vor tid vælges kristendommen ofte som det væsentligste kriterium for periodeinddelingen, skønt man jo umuligt kan fastsætte et bestemt årstal for, hvornår den kristne middelalder afløser den hedenske
Honorius indbygget i Den Aurelianske Mur og modstod i 537 goternes belejring. Antagelig i 900-tallet blev en ombygning til pavelig fæstning påbegyndt, og mausoleet fungerede som borg og senere som fængsel. I dag rummer Castel Sant'Angelo et museum
Honorius udbygget til en højde af 12 m som værn mod goterne. Den havde 18 byporte, hvoraf de ni står tilbage. Muren er meget velbevaret, og det er muligt at følge den i næsten hele dens udstrækning. Læs mere i