Havslangen
Hydra, Havslangen er himlens største stjernebillede i areal. Det består næsten kun af svage stjerner. Hovedet og den klareste stjerne, Alphard, befinder sig under Krebsen. Læs mere i Den Store Danske stjernebilleder
Hydra, Havslangen er himlens største stjernebillede i areal. Det består næsten kun af svage stjerner. Hovedet og den klareste stjerne, Alphard, befinder sig under Krebsen. Læs mere i Den Store Danske stjernebilleder
Hydra er himlens arealmæssigt største stjernebillede, men består trods sin størrelse næsten kun af svage stjerner. Stjerner i stjernebilledet Hydra Hydras hoved, der markeres af stjernebilledets klareste stjerne, Alphard, befinder sig lige under Krebsen. Alphard, også kaldet α Hydrae, befinder
Hydra er en græsk ø, den sydøstligste af De Saroniske Øer 80 km syd for Athen; 50 km2, ca. 2000 indbyggere (2011). Den engang pinjeklædte og frodige ø er i dag tør, stenet og næsten uden grønne områder på grund
Hydra, slægt af polypdyr i ferskvand. Kroppen er cylindrisk, op til 10 mm lang, forneden affladet af en fodskive. I den modsatte ende findes en cirkulær mundåbning omgivet af 6-12 lange tentakler, og dyret kan da trods sin beskedne
er i græsk mytologi en mangehovedet slange, som boede i sumpene ved Lerna på Peloponnes og voldte lokalbefolkningen stor skade. Herakles skulle som det andet af sine tolv arbejder dræbe uhyret (Herakles' 2. arbejde). Hver gang han huggede et hoved
Hydr-, se hydro-.
Hydra) Herakles' 2. arbejde Herkules Herakles Hvalfisken Andromeda, Kefeus, Kassiopeia, Perseus Jomfruen Justitia, Fortuna, Ceres Kentauren Cheiron, kentaur Krebsen under Herakles' kamp mod Havslangen (Hydra; 2. arbejde) forsøgte Hera at lade en krebs bide Herakles for at hindre, at han
Hydra 49 4472 Galakse Jomfruen 50 2323 Åben stjernehob Enhjørningen 51 5194 Galakse Jagthundene Hvirvelgalaksen 52 7654 Åben stjernehob Cassiopeia 53 5024 Kugleformet stjernehob Berenikes Lokker 54 6715 Kugleformet stjernehob Skytten 55 6809 Kugleformet stjernehob Skytten 56 6779 Kugleformet stjernehob
Hydra. Andromeda danner sammen med stjernebillederne Cepheus, Cassiopeia, Cetus, Perseus og Pegasus en samlet gruppe på himlen, der afspejler deres fælles mytologiske baggrund, som fx også kendes fra babylonisk astronomi. Stjernerne i Andromeda Andromeda består i udgangspunktet af et dusin
H.C. Ørsted i stedet for det tidligere 'vandstof'; egl. betydning 'vandfrembringer'. Foran vokal bruges hydr-, fx hydrargyrum 'kviksølv', egl. 'vandagtigt sølv'. Formen kan også bruges som forkortelse for hydrogen, fx hydr-oxyl om forbindelser, hvori der indgår brint og ilt.