Hyperion – måne
Hyperion, Saturns tredje-yderste måne. Den har en uregelmæssig form (350 km×240 km×200 km) og har formodentlig været udsat for en kollision, der både har givet den sin aflange form og en høj excentricitet (0,10) i banen
Hyperion, Saturns tredje-yderste måne. Den har en uregelmæssig form (350 km×240 km×200 km) og har formodentlig været udsat for en kollision, der både har givet den sin aflange form og en høj excentricitet (0,10) i banen
Selene, Eos). Romantiske digtere som Friedrich Hölderlin (1797), John Keats (1820) og H.W. Longfellow (1839) har ladet sig inspirere af Ovids beskrivelse af Hyperions og titanernes nederlag til de olympiske guder. Læs mere i Den Store Danske Romantik græsk religion
Hyperion. Hyperions form er usædvanlig langt fra kugleform, snarere som en kartoffel. Konsekvensen er, at Hyperion, hvis banebevægelse om Saturn er ganske regelmæssig, ser ud til at tumle kaotisk omkring sit tyngdepunkt. Et af de store fremskridt i forståelsen af
Hyperion (2 bind, 1797-99), hvis handling er henlagt til den fejlslagne græske opstand 1770. Hovedpersonen går gennem tre stadier: Hans åndelige vejleder Adamas fører ham til en nostalgisk dyrkelse af antikken, hvorimod den revolutionære Alabanda trækker ham med i
Hyperion og Iapetus; de mindre er Pan, Atlas, Prometheus, Pandora, Epimetheus, Janus, Calypso, Telesto, Helene og Phoebe. De mindste har en uregelmæssig form og er formentlig alle indfangne asteroider, mens de store måner, på nær Hyperion, er dannet samtidig med
og Children of the Night (1992, da. Nattens børn, 1993). Sidstnævnte er en meget usædvanlig, moderne vampyrroman, hvor Simmons behændigt blander realisme og fantasy. Med Hyperion (1989, da. 1997) påbegyndte forfatteren en stort anlagt science fiction-saga om Universets skæbne.
Hyperion. Ifølge Homer vandrer Helios hver dag fra Okeanos i øst op over himlen til Okeanos i vest; i begge ender af verden bor aithioperne ('med et brændt udseende'), som er sorte, fordi Helios kommer dem så nær. I senere
Hyperion, søster til Eos og Helios. Da man i 400-tallet f.v.t. opdagede, at Månen reflekterer Solens lys, blev Selene ofte beskrevet som datter af Helios – ligesom han fører hun sit himmellegeme over himlen med et hestespand. I Grækenland var
solformørkelse i 1806 vakte hans interesse for astronomi. Bond var pioner inden for astrofotografering, fx fremstillede han sammen med sønnen George Phillips Bond daguerreotypier af Månen og enkelte fiksstjerner. De opdagede desuden Saturnmånen Hyperion (1848) og Saturns indre ring (1850).