IMF
IMF, se Den Internationale Valutafond.
IMF, se Den Internationale Valutafond.
IMF-overenskomsten. Med de mere uklare spilleregler i det internationale monetære samarbejde blev også IMF's rolle heri svækket. IMF's indflydelse på den økonomiske politik i industrilandene blev ligeledes svækket omkring det tidspunkt. I 1976 bevilgede IMF betydelige kreditter
IMF)) første økonomiske lånepakke på i alt 110 mia. euro. Vedtagelsen i det græske parlament af den første lånepakke med store offentlige besparelser skete med et spinkelt flertal, da mange parlamentsmedlemmer forlod PASOK og ND. I løbet af 2010-11 viste
IMF og Verdensbankens indflydelse IMF, Den Internationale Valutafond, fik bl.a. gennem sine stabiliseringsprogrammer stor indflydelse på de kriseramte økonomier, og strukturtilpasning designet med hjælp fra Verdensbanken blev et omdrejningspunkt i udviklingspolitikken i 1980'erne og 1990'erne. Verdensbanken introducerede de
IMF-initiativer og mellemlange kreditter fra en ny europæisk monetær fond. Tyskland var med andre ord så småt begyndt at kridte banen op med henblik på at agere leder – vel at mærke i en lederrolle, som slet ikke fandtes før
IMF) og internationale forretningsbanker for at klare gældsforpligtelserne over for udlandet. Et reformprogram forbedrede kortsigtet den økonomiske situation, men i 1986 steg inflationen igen voldsomt. Regeringen vedtog et antiinflationært program, som bl.a. indeholdt et prisstop og en møntreform. Den nye
IMF i 1995 sine udbetalinger til Zimbabwe, hvilket yderligere forringede landets muligheder for at fremskaffe kapital på de internationale lånemarkeder. IMFs støtte blev først genoptaget i 1998, da regeringen gennemførte en ny fase i ESAP, kaldet Zimprest, hvis målsætning var
IMF om nye lån. Eduardo Duhalde blev i 2003 afløst som præsident af Néstor Kirchner. Denne fremstod som mere venstreorienteret og kritisk over for IMF og økonomisk liberalisme. Der blev sat øget fokus på landets sociale problemer og på arbejdsløsheden
IMF et stabiliseringsprogram. I første omgang lykkedes det dog ikke at nedbringe inflationen, som i 1993 oversteg 2000 %, og endnu et inflationsbekæmpelsesprogram blev vedtaget samme år. Pengeudstedelsen blev året efter bundet til landets valutareserve målt i dollars, og der blev
IMF, og en gældsomlægningsaftale med kreditorerne blev gjort betinget af en stram økonomisk politik, og i de kommende år befandt det filippinske samfund sig i en dyb krise. Bl.a. steg arbejdsløsheden til over 15%, og omkring halvdelen af arbejdsstyrken var