Ibn Rushd
Ibn Rushd, 1126-1198, maurisk hoflæge, kadi og filosof; se Averroës.
Ibn Rushd, 1126-1198, maurisk hoflæge, kadi og filosof; se Averroës.
Averroës var en maurisk hoflæge, kadi og filosof. Sin største indflydelse fik Averroës, "Kommentatoren", i Vesteuropa 1240-1550 via latinske oversættelser af hans Aristoteles-udlægninger. Han skrev også en gendrivelse af Algazels gendrivelse af filosofien. Algazel havde vist, at det
Ibn ‘Imrân de andre former, herunder de tilfælde, hvor melankolien starter i hjernen eller et andet sted i kroppen og ender med at stige til hjernen. Averroës Averroës (Ibn Rushd) var født i Cordoba, men levede det meste af sit
Ibn Sina (d. 1037, i Europa kendt som Avicenna), der skrev afhandlinger om bl.a. medicin; det gælder Ibn Rushd (d. 1198, Europa kendt som Averroës), der forfattede en kommentar til Aristoteles, og det gælder al-Ghazali (d. 1111, i Europa
Ibn Bajja (lat. Avempace, død 1138/39), Ibn Tufayl (lat. Abubacer, død 1185/86) og Ibn Rushd (lat. Averroës, død 1198), der alle tre levede i den muslimske del af Spanien. Her stiftede den kristne verden bekendtskab med arabisk videnskab; fra 1100-tallet
Ibn al-Haytham (Alhazen) og Ibn Rushd (Averroës). Videnskabens fornyelse i Europa skete især via indflydelse fra islam, og fra omkring 1050 begyndte teologer at kommentere Platon og enkelte andre græske filosoffer. Det var dog først i 1200-tallet, da