Ibn Sina
Ibn Sina, 980-1037, persisk læge, filosof og statsmand; se Avicenna.
Ibn Sina, 980-1037, persisk læge, filosof og statsmand; se Avicenna.
Ibn Sina (d. 1037, i Europa kendt som Avicenna), der skrev afhandlinger om bl.a. medicin; det gælder Ibn Rushd (d. 1198, Europa kendt som Averroës), der forfattede en kommentar til Aristoteles, og det gælder al-Ghazali (d. 1111, i Europa
Ibn Sina (lat. Avicenna, død 1037), alle fra Den Nære Orient. Teologen al-Ghazali (lat. Algazel, død 1111) formulerede en skarp kritik af filosofien. At man skulle kunne finde sandheden alene ad fornuftens vej, fandt han modbevist af filosoffernes indbyrdes
Ibn Sina) er en af de mest kendte af de arabiske læger. Han voksede op i Uzbekistan og hans modersmål var sandsynligvis persisk. Han var filosof, men arbejdede derudover som både læge og kirurg mange forskellige steder i den arabiske
Ibn Sina, 980-1037, persisk læge, filosof og statsmand. I muslimske lande var Avicenna en dominerende videnskabelig autoritet, og fra 1200-1550 havde dele af hans forfatterskab tillige stor indflydelse i Vesteuropa. Hans medicinske encyklopædi blev oversat til latin, Canon
Ibn Sina (Avicenna), afviste den. I islamisk folketro spiller de endnu i dag en stor rolle. De bor overalt, og de kan vise sig i forskellige skikkelser og være hjælpsomme eller farlige for mennesker. Ved hjælp af magi kan man
Ibn Sina), der levede fra 980-1037 e.v.t., den mest berømte. Hans kendteste medicinske bog var Qanun (på arabisk: 'rettesnor'), og den blev på latin til Canon Avicennae. Værket sammenfattede arabisk, persisk, græsk og romersk medicin, herunder Hippokrates' og Galenos
Ibn Sina beskrev den søde smag i urinen hos personer med diabetes. Lægen Johannes Zacharias Actuarius (1275-1328) understregede betydningen af at sammenholde urinundersøgelser med undersøgelse af fæces, puls og vejrtrækning. Dele af den gamle folkemedicin og overtro synes fra
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sina ou d'Avicenne, 1889-94. Også den store spansk-arabiske filosof Ibn Rusjd (Averroës) behandlede han i en orienterende studie Études sur la philosophie d'Averrhoës conc. son rapport avec celle d'Avicenne et Gazzali, i Muséon 1889. - Som