Illyrien
Illyrien, se Illyricum.
Illyrien, se Illyricum.
Illyrien. Fra år 9 e.v.t. fik romerne fast kontrol med området, og det latinske sprog vandt efterhånden udbredelse. Administrativt blev området delt mellem provinserne Dalmatia og Pannonia. I 300- og 400-tallet blev det invaderet af gotere og kort efter
Illyrien; den kom senere ofte i kamp med den græske koloni Tarant. I 244 f.Kr. erobrede romerne byen, som under navnet Brundisium blev en vigtig havn for Romerrigets ekspansion mod Orienten, og byen blev knyttet direkte til Rom med Via
Illyrien i 700-tallet blev overordentlig betydningsfuld for missionen blandt de slaviske folkeslag på Balkan og via disse senere i Rusland. Slavermissionen er en af den byzantinske kirkes væsentlige bedrifter. På regelmæssige synoder og konciler behandledes såvel læremæssige spørgsmål, især
Illyrien, Paionien og Epiros. Derefter kunne Filip koncentrere sig om et opgør med de græske bystater. I 349-48 førte han krig mod sin tidligere allierede, Olynthos, der nu sluttede forbund med Athen, men alligevel blev erobret og udslettet i
Gentiana, (lat. Gentiana, efter Gentius konge af Illyrien), se ensian.
Illyrien, antik betegnelse for de dele af Balkanhalvøen, som strækker sig ned langs Adriaterhavskysten med tilhørende bagland, dvs. Slovenien, Kroatien, Serbien og Albanien. Fra 200-t. f.Kr. lå de illyriske stammer i krig først med grækerne, siden med romerne. En
Illyrien". Den illyriske bevægelse, der var inspireret af panslavismen, havde Ljudevit Gaj som bannerfører og ideolog. Den var først og fremmest en politisk-national bevægelse, og hovedparten af litteraturen var ikke meget andet end national agitation. Tre digtere fra denne
i to dæk. Liburnaen blev udviklet i Illyrien af folkeslaget liburnerne, der var notoriske sørøvere. Et skib af denne type blev anvendt i den romerske flåde fra midten af 100-tallet f.v.t. Læs mere i Den Store Danske Romerrigets flåde
Illyrien i NV og Paionien i nord. Mod øst rakte Makedonien frem til floden Strymon og adskilte det chalkidiske Thrakien i syd fra det odrysiske Thrakien i nord. I klassisk tid var Makedonien således delt i tre regioner: Nedremakedonien (floddalene