pave
Innocens 10. 1644-1655 Alexander 7. 1655-1667 Clemens 9. 1667-1669 Clemens 10. 1670-1676 Innocens 11. 1676-1689 Alexander 8. 1689-1691 Innocens 12. 1691-1700 Clemens 11. 1700-1721 Innocens 13. 1721-1724 Benedikt 13. 1724-1730 Clemens
Innocens 10. 1644-1655 Alexander 7. 1655-1667 Clemens 9. 1667-1669 Clemens 10. 1670-1676 Innocens 11. 1676-1689 Alexander 8. 1689-1691 Innocens 12. 1691-1700 Clemens 11. 1700-1721 Innocens 13. 1721-1724 Benedikt 13. 1724-1730 Clemens
Innocens 3., Lotario da Segni, 1160-16.7.1216, pave fra 1198. Efter studier i teologi og kanonisk ret i Paris og Bologna blev han i 1190 udnævnt til kardinaldiakon (se kardinal). Som pave fulgte Innocens 3. den linje, som Gregor 7. havde
Innocens 4., Sinibaldo Fieschi, ca. 1195-7.12.1254, pave fra 1243. Koncilet i Lyon rejste i 1245 anklager imod den tyske kejser Frederik 2., ekskommunikerede ham og krævede ham afsat; frem til kejserens død i 1250 førte Innocens 4. en omfattende
Konstantinopels biskop Johannes Chrysostomos i 404 blev sendt i eksil efter en strid med kejseren, førte det til et midlertidigt brud med den østlige kirke. Innocens 1. støttede Augustin i kampen imod pelagianismen. Læs mere i Den Store Danske pave
Innocens 11., Benedetto Odescalchi, 16.5.1611-12.8.1689, pave fra 1676; saligkåret 1956. Hans pontifikat var præget af den succesfulde kamp mod tyrkerne (Wiens belejring 1683) og standhaftighed over for Ludvig 14.s aggressive statskirkelige politik; bl.a. misbilligede han huguenotforfølgelserne.
varede til 1138, hvor hans modpave Anacletus 2. døde. Med hjælp fra bl.a. Bernhard fra Clairvaux opnåede Innocens 2. efter modpavens død hele kirkens støtte og afholdt det 2. Laterankoncil i 1139. Læs mere i Den Store Danske pave modpave
Innocens 4.: pavelig alliance med eller imod mongolerne? Oprindelig havde Innocens 4. i mongolerne set en mulig allieret mod muslimerne i Det Hellige Land. Det førte til at det blev besluttet ved koncilet i Lyon i 1245 at sende et
Innocens 3., kun i ringe grad greb ind. I 1208 blev Frederik myndig og året efter gift med Konstance af Aragonien (d. 1222). I 1212 blev han valgt til tysk konge, støttet af paven, og tre år efter kunne Frederik
Innocens 3.s initiativ, og man besluttede sig for at angribe Egypten. Det førte i stedet til erobringen af kristne byer: Zadar fra det katolske Ungarn og Konstantinopel, Det Byzantinske Riges hovedstad. Når korstoget på denne måde blev afsporet, skyldtes
modpave), valgt af den gregorianske fløj inden for kurien. Den tyske kejser Lothar bekæmpede Anacletus 2. og støttede Innocens 2.; også England, Frankrig og Norden anerkendte Innocens, og ved sin død havde Anacletus kun støtte i Rom. Se også investiturstriden.