Isarnus
Isarnus var en fransk gejstlig, ærkebiskop af Riga 1300-1302 og Lund 1302-1310. Baggrund Isarnus stammede fra en gammel og rig slægt i Carcasonne i Sydfrankrig. I 1284 blev han valgt til biskop i sin hjemby, men han fik
Isarnus var en fransk gejstlig, ærkebiskop af Riga 1300-1302 og Lund 1302-1310. Baggrund Isarnus stammede fra en gammel og rig slægt i Carcasonne i Sydfrankrig. I 1284 blev han valgt til biskop i sin hjemby, men han fik
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarn, d. 18.9.1310, ærkebisp af Lund. Død i Avignon. I.s hjemstavn var Languedoc, Albigensernes land. Undertiden kaldes han I. fra Fontiès, en lille by nær Carcassonne. Hans fædreneslægts navn var Morlana, et navn der flere gange træffes i inkvisitionens akter
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarn kom til Danmark var ærkebispen allerede undveget og efter et ophold på Hammershus på vej til Rom. I processen for pavestolen kunne parterne for så vidt begge vente at få deres hovedstandpunkter godkendt. G. kunne vente at få medhold
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarn at bringe forståelse mellem parterne, formentlig især fordi en del af hvad ærkesædet krævede tilbage ikke længere var i kongemagtens besiddelse (uden at det fremgår hvad der var blevet af det) hvilket har vanskeliggjort erstatningsforhandlingerne. Der er næppe tvivl
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarn dømte i Jens Grands sag, og på rigsmødet i Nyborg 1304 blev det ham pålagt i forening med andre ansete mænd i Ribe stift at foretage undersøgelse og beregning af hver mands indtægt der skulle lægges til grund for
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarns forflyttelse udnævnte paven ham til ærkebiskop 15.6.1310. Kongen forstrakte ham med penge da han for at hente palliet 1311 drog af sted til Vienne hvor paven havde stævnet til concilium. Efter at J. var blevet den danske kirkes overhoved
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarn rejste dog tvivl om kapitlets valgret, og først efter nøjere prøvelse heraf kunne G. 1309 tiltræde sit embede. Nogle år senere (ca. 1314) fik G., der antagelig fra sin kapellantid har haft noget kendskab til kancelliforretninger, tillige embedet som
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarns afgørelse af Jens Grands sag. Ikonografi A.s ligsten er dækplade på alteret (Århus domk.). Bibliografi Århus domkirkes kopibog, Script. rer. dan., VI, 1786 376–519. Arild Huitfeldt: Den anden part Cronologiae, 1601 187 (fot. optr. 1977). Niels Knud Andersen
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarn var i landet optrådte K. mæglende mellem de stridende parter; forhandlingerne førtes i biskoppens stad Kbh. – 1294 gav K. Kbh. en ny stadsret der i nogen grad var præget af kanonisk ret og kraftigt værnede bispens interesser. Den fremkaldte
(Dansk Biografisk Leksikon)
Isarn at prøve valget og, hvis alt var gået rigtigt til, at give ham stadfæstelse og vielse. P. var biskop i Odense i de urolige år under Erik Menved, Christoffer II og den slesvigske Valdemar Eriksen. I P.s sidste levetid