Ishavet
Ishavet, et af flere navne for Jordens nordligste havområde, se Nordlige Ishav.
Ishavet, et af flere navne for Jordens nordligste havområde, se Nordlige Ishav.
Ishavet ligger helt inden for polarcirklen og rummer flere store øer; de ligger alle nær kontinenterne og er stort set ubeboede. Mange store floder i Sibirien (bl.a. Ob, Jenisej og Lena) og Canada (Mackenzie) udmunder i Det Nordlige Ishav. Ishavet
Ishav, stadium i Østersøens udvikling 10.200-8400 f.Kr., da området var forbundet med verdenshavet over det lave midtsvenske søområde. Bornholm var dengang landfast mod syd. Den fortsatte landhævning bevirkede, at havforbindelsen blev afbrudt, og Ancylussøen opstod. Se også Østersøen (udvikling
Ishav (eller Arktiske Hav) og heromkring de arktiske landområder, som omfatter nordkysten af Rusland, Canada og Alaska, store dele af Island samt hele Grønland. Fra Ishavet transporteres store mængder af is ud i de tilstødende havområder, især med Den Østgrønlandske
Ishav (Arktiske Ocean) hovedsagelig forlader Ishavet gennem Fram Strædet (åbningen mellem Grønland og øen Spitsbergen). Den Østgrønlandske Strøm transporterer Storisen og polarvand fra Det Nordlige Ishav til Kap Farvel, hvor en del af den fortsætter op langs vestkysten som Den
ishav periodevis skyllede ind gennem Kattegat, mens Østersøen forblev en ferskvandssø, som var opdæmmet af isskjoldet i nord. Dyre- og plantelivet var tilpasset et arktisk klima. De istidslandskaber fra Weichsel, som kan ses i Danmark i dag, omfatter en bred
ishav og har stærkt varierende nedbørsforhold; derfor kan næsten alle nytteplanter dyrkes i Asien. For dyrkningens fordeling spiller klimaforhold en stor rolle. Bl.a. er vækstperioden i den tempererede zone ret kort, ofte begrænset af både temperatur- og nedbørsforhold. Subtropisk klima
Ishavet, og der er stor vandudskiftning. Fiskeri Sammenblandingen af vandmasserne danner basis for en stor planktonproduktion, som gør Barentshavet til et af verdens fiskerigeste farvande; der er kun relativt få arter, men enkelte af dem optræder i kolossale mængder. Det
ishavet (Yoldiahavet) for 15.000 år siden. Tre årtusinder senere indledtes den landhævning, som trængte ishavet bort og introducerede Fastlandstiden. Weichsel-istidens sidste del kaldes Senglacialtiden. Landet var isfrit bortset fra isolerede dødisforekomster. Kolde perioder vekslede med de lune Bølling- og
Ishav føres sydpå gennem Grønlandshavet, og i 6-11 måneder, afhængigt af breddegrad og varierende fra år til år, er store dele tilfrosset med et metertykt islag. Denne storis danner forbindelse fra Grønland til Svalbard og videre til Franz Josefs