Chr. Jürgensen
(Dansk Biografisk Leksikon)
J. sad inde med en stor almendannelse, var bl.a. en stor elsker af musik og dyrker af filosofi (J. G. Fichte). Dette gav ham evnen til at se matematikken som et led i en større helhed. Derved blev han en
(Dansk Biografisk Leksikon)
J. sad inde med en stor almendannelse, var bl.a. en stor elsker af musik og dyrker af filosofi (J. G. Fichte). Dette gav ham evnen til at se matematikken som et led i en større helhed. Derved blev han en
(Dansk Biografisk Leksikon)
J. G. Fichte. Han studerede arkæologi under C. G. Heyne i Göttingen og var derefter et års tid i Frankrig. Nogle måneders ophold i England i sommeren 1799 afsluttede rejsen. – Han havde fra tidlig tid haft en akademisk lærergerning for
(Dansk Biografisk Leksikon)
J. C. Lavaters fysiognomik og den yngre J. G. Fichtes filosofiske spekulation) og hans grublende søgen for at klare sig forholdet mellem ånd og legeme. Større fasthed i den formelle opbygning og i emnets begrænsning viser hans fortælling tra 1842, Liv
(Dansk Biografisk Leksikon)
J. G. Fichte, Fr. Schleiermacher, gjorde bekendtskab med C. Niebuhr og hørte forelæsninger af Fr. Aug. Wolf over Homer og C. S. Weiss over krystallografi. I Karlsbad opsøgte han n.å. Goethe hvis digtning han var fortrolig med. I Breslau
(Dansk Biografisk Leksikon)
J. G. Fichte så som "roden til alt det onde", og som ubrudt ville "medføre statens fuldstændige undergang". Derfor måtte han finde den afgørende fjende udenlands, og tilmed påstå dennes uundværlighed. Det er med til at forklare både R.s fortsat
(Dansk Biografisk Leksikon)
J. G. Fichte). I.s far var radikal, medstifter af Studentersamfundet og kendt med Georg Brandes som sønnen også lærte at kende som student og brevvekslede med. I. forlod dog radikalismen til fordel for en socialisme der placerede ham i socialdemokratiets
(Dansk Biografisk Leksikon)
J. G. Fichte og F. v. Schelling, voksede med årene, blev han med rette opfattet som fanatisk kirke- og kristendomshader. I stedet dyrkede han med begejstring den videnskabelige forskning og den filosofiske tænkning, og det i en sådan grad at
(Dansk Biografisk Leksikon)
G. Monrad nogle "uklare tanker" om at gøre B. til justitsminister efter ministeriet Rotwitts fald. – I sin tiltrædelsesforelæsning som lektor 1839 erklærede B. uden forbehold at det skulle være hans opgave at gennemføre en filosofisk behandling af retsvidenskaben. Allerede i barndomshjemmet var hans interesse for filosofi blevet vakt, og fra
(Dansk Biografisk Leksikon)
M.H. Bornemann, Mathias Hastrup Bornemann, 27.9.1776-29.10.1840, jurist. Født i Brøndum ved Skive, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Ass.). B. blev student 1791 fra Nyborg, juridisk kandidat 1796, konkurrerede 1798 med J. P. G. Debes, C. F. Lassen og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Johan Erik v. Berger, 1.9.1772-22.2.1833, filosof. Født i Fåborg, død i Kiel, begravet sst. Efter at være blevet student 1788 (privat dimitteret) og juridisk kandidat 1791 foretog v.B. flere rejser til Tyskland hvor han i Göttingen, Kiel og Jena