Jakel
Jakel, (fra platty. jakel lille Jakob), en marionetfigur.
Jakel, (fra platty. jakel lille Jakob), en marionetfigur.
Jakel, populær figur fra handskedukketeatret. Mester Jakel-teater er desuden almindelig betegnelse for denne type dukketeater. Mester Jakel er den danske udgave af den franske Polichinelle, den engelske Punch og den tyske Kasperl. Figuren har sin oprindelse i commedia dell
Jakel eller Pantomimeteatret i Tivoli. Og nutiden giver den intet efter, fx Samuel Beckett i Slutspil, hvor de gamle, gnækkende forældre er anbragt i skraldespanden sammen med deres senile minder. I sådanne skildringer symboliseres negative psykiske egenskaber ved kropslige svækkelsestegn
Jakel. Den har form som en handske, hvor fingrene styrer dukkens hoved og arme. I skyggeteater kastes dukkernes skygger op på en bagfra belyst skærm. Modelteater, nu oftere kaldet papirteater, spiller med flade trykte eller malede dekorationer og figurer som
Jakel-teater til de ældste forlystelser på Dyrehavsbakken. Traditionen blev sandsynligvis bragt til landet af nogle tyske dukkespillere ca. 1790. Desuden blev der vist marionetspil, mekanisk teater, menagerier, kunstberiderforestillinger og pantomimer, bl.a. af den italienske trup Casorti og englænderen James
Grand guignol, (fr., efter Grand-Guignol et parisisk teater (1865-1962), af grand stor + Guignol mester Jakel, marionetteater), teater, der spiller nervepirrende bloddryppende dramaer.
Guignol, (fr.), mester Jakel (hovedperson i marionetskuespil).
Punch and Judy). I billedkunsten raffinerede G.D. Tiepolo figuren, således i en række freskoer (nu i Ca' Rezzonico, Venezia). Pulcinella lever bl.a. videre i Italien som handskedukkefigur. 1920 førsteopførtes balletten Pulcinella med musik af Igor Stravinsky. Se også Mester Jakel.
Jakel-teatret. Pulcinella eller Punchinello kendes fra 1600-t.s England som trådmarionet, snart under navnet Punch. I 1800-t. fik hans kone navnet Judy, og figurerne blev hovedpersonerne i folkelige handskedukkespil, hvis handling går ud på, at Punch smider parrets
Jakel og fra 1906 til Ekstra Bladet. Sideløbende hermed optrådte han 1903-09 i biroller ved først Casino og siden Dagmarteatret i København, og han indtog hovedroller i Ole Olsens tidligste spillefilm. Ophold i Paris Under et ophold i Paris