Jamal al-Din al-Afghani
var en muslimsk tænker og politiker. Al-Afghani virkede i slutningen af 1800-tallet for at samle hele den islamiske verden til fælles kamp mod Europa, der i denne periode sikrede sig kontrollen over stadig større dele af den
var en muslimsk tænker og politiker. Al-Afghani virkede i slutningen af 1800-tallet for at samle hele den islamiske verden til fælles kamp mod Europa, der i denne periode sikrede sig kontrollen over stadig større dele af den
Al-salafiyya er en islamisk reformbevægelse, som betoner Guds enhed, islams rationelle, dynamiske og moderne karakter samt det enkelte menneskes ansvar for egen frelse. Salafiyya kan føres tilbage til tidsskriftet al-Urwa al-Wuthqa, som Jamal al-Din al-Afghani
Jamal al-Din al-Afghani (d. 1897) og Muhammad Abduh (d. 1905) i det arabiske Mellemøsten og Sayyid Ahmad Khan (d. 1898) i Indien fastholdt, at der ingen modsætning var mellem islam og moderne videnskab. Når den islamiske
Jamal al-Din al-Afghani var en af de moderne muslimske intellektuelle, der formulerede panislamismen som en politisk ideologi, der kunne hjælpe den islamiske verden ud af det økonomiske, politiske og kulturelle pres fra den vestlige verden. Det
al-Azhar i islamisk teologi og retsvidenskab. Under påvirkning af den åndfulde Jamal al-Din al-Afghani satte Abduh sig for at reformere islam, så religionen med ny aktualitet kunne indpasses i en moderne verden. Han var
Jamal al-Din al-Afghani. For ham og andre intellektuelle udgjorde den vestlige verdens ekspansion en trussel mod den islamiske verden, og for at mobilisere et fælles forsvar opfordrede al-Afghani de muslimske områder til at stå