Jehu
var konge af Israel Rige ca. 841-814 f.Kr. ifølge Det Gamle Testamente. Foranlediget af profeten Elisa gjorde han som officer oprør mod sin konge og lod hele den kongelige familie dræbe (2. Kongebog, kap. 9-10). Jehus regeringstid skal
var konge af Israel Rige ca. 841-814 f.Kr. ifølge Det Gamle Testamente. Foranlediget af profeten Elisa gjorde han som officer oprør mod sin konge og lod hele den kongelige familie dræbe (2. Kongebog, kap. 9-10). Jehus regeringstid skal
Juda ca. 845-44 f.Kr., søn af Joram og Atalja (2.Kong. 8,25-29; 9,16-29); han blev dræbt af Jehu og efterfulgtes af moderen. Der er fremsat formodninger om, at de to konger er én og samme person.
profetier og navnlig i de indre forhold; det er på hans foranledning, at hærføreren Jehu i Jahves navn gør oprør imod kong Akabs dynasti, hvori bl.a. dronning Jezabel dræbes. Læs mere i Den Store Danske Israel – i Det Gamle Testamente
i forbindelse med drabet på Nabot og konfiskationen af hans vingård. Da Jehu kom til magten, blev hun dræbt ved at blive kastet ud af et vindue og ædt af hunde. Læs mere i Den Store Danske Det Gamle Testamente
fra 800-tallet f.Kr. og i assyriske indskrifter. I begge tilfælde henviser omtalerne snarere til Israel, som i samtiden også kaldtes Omris Hus; således kalder en assyrisk kilde Jehu, som fjernede Omris efterkommere fra tronen, for "en søn af Omri".
og dets provinser. Et af de bedst kendte kunstværker fra hans tid er "den sorte obelisk", der viser kong Jehu af Israel, der bringer tribut til Assyrien. Mod slutningen af Salmanassars regering udbrød der krig mellem to af hans sønner.