Jerusalems skomager
Jerusalems skomager, se Ahasverus.
Jerusalems skomager, se Ahasverus.
Jerusalems skomager, Den evige jøde, jøden, der ifølge sagnet blev dømt af Jesus til at vandre evigt på Jorden, fordi han nægtede Jesus hvile ved sit hus under vandringen til Golgata. Fra europæiske 1200-talskrøniker stammer de ældste kendte beretninger
Jerusalems skomager, ofte kaldet Ahasverus, som et symbol på den evigt undertrykte arbejderklasse. Sues sidste serieroman, Les Mystères du Peuple (1849-1856, dansk Folkets Mysterier, 1-6, 1850), er socialistisk propaganda, vendt mod stat, kirke og pengemagt, og medførte, at
Jerusalems Skomager Jesu Barndomsbog Josefs Historie Judas Karl Magnus Lucidarius Lykkens Tumleklode Marcolfus Melusina Rævebogen Sibyllæ Barndom Uglspil Uglspils Overmand (også kaldet Robertus von Agerkål) Vigoleis med Guldhjulet Æsops fabler Til Danmark er folkebøgerne mest kommet som ofte dårlige oversættelser
Jerusalems skomager i filmatiseringen af Hostrups Genboerne (1939). Læreren Fra 1927 til sin død var Holger Gabrielsen lærer på Det Kongelige Teaters elevskole, hvor han med sin faglige disciplin, sin viden og sit forhold til fagets tradition blev en elsket
Jerusalems skomager, en rolle som harmonerede fint med hans særprægede ydre. 1910-13 var Texière knyttet til Folketeatret. Senere helligede han sig, ansporet af Georg Brandes, oplæsning af H.C.Andersens værker og tournerede i Tyskland, Østrig, Sverige, Finland, Norge og Island
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jerusalems Skomagers Lommebog. 1833 har han givet udtryk for den dybe livslede som ved denne tid besjælede ham. Han følte sig i samklang med prædikerens "Idel Forfængelighed og en Jagt efter Vind er alt hvad der sker under Solen". Med
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jerusalems Skomagers Reise til Maanen", "Aristokraternes Catechismus" o.a. Hans indlæg i disse og andre processer udkom dels særskilt, dels i juridiske og andre tidsskrifter. I K.s hus underskreves forliget mellem P. A. Heiberg og M. C. Bruun i anledning af
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jerusalems skomager tilhørte P. i mange år og som han både gav den tyste magi og studenterkomediens underfundighed. Afskeden med teatret skete næsten symbolsk i rollen som den gamle Firs i Kirsebærhaven, 1973. P. blev i enestående grad de mindre
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jerusalems skomager i Genboerne der i hans fremstilling blev en eventyrlig skikkelse med indre myndighed, forlenet med østerlandsk fantasi og mystik som løftede digtningen op over dens borgerlige miljø. I de følgende sæsoner udførte T. en del roller som gennem