Johanne Luise Pätges
(Dansk Biografisk Leksikon)
Johanne Luise Pätges, se Johanne Luise Heiberg.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Johanne Luise Pätges, se Johanne Luise Heiberg.
Johanne Luise Heiberg var en dansk skuespiller. Johanne Luise Heiberg er romantikkens store danske scenekunstner, og hendes person og skæbne har optaget eftertiden mere end nogen anden hjemlig teaterpersonlighed, først og fremmest takket være hendes memoirer, Et Liv gjenoplevet i
Johanne Luise Pätges, som forfatteren blev gift med i 1831. De etablerede det hjem, der i hele Norden blev mønster for smag og selskabelig tone. Johan Ludvig Heiberg blev ansat på Det Kongelige Teater 1828 og skrev bl.a. Alferne (1835) og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Johanne Luise Pätges (Johanne Luise Heiberg), født 22.11.1812 i Kbh. (Petri), død 21.12.1890 sst. (Frue), d. af vintapper, traktør Christian Heinrich Pätges (1777–1834) og Henriette Hartwig (ca. 1780–1861). Udnævnelser Tit. professor 1829. Etatsråd 1850. – R. 1840. DM. 1852. Ikonografi
(Gyldendals Teaterleksikon)
Johanne Luise Pätges (senere Johanne Luise Heiberg) som Trine på 13 ville næppe accepteres i dag (Anna Bloch spillede Trine, fra hun var 20-56 år). Noget helt andet er, når børneroller er skabt til voksne som Roger Vitracs surrealistiske
(Gyldendals Teaterleksikon)
Johanne Luise Pätges (senere Johanne Luise Heiberg). Hun repræsenterede den dannede pige og spæde kvinde, frem for barnet – uskylden uantastet. Det moderne gennembruds drama og teater underminerede I-rollen, ligesom de øvrige klassiske rollefag. Bjørnstjerne Bjørnson viste med Signe i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Johanne Luise Pätges (Heiberg), den unge, ombejlede skuespiller, af hvis orientalsk-facetterede væsen han uhelbredeligt blev indfanget. Da han friede til hende ønskede han at hun skulle forlade scenen hvis hun blev hans, men – skriver hun – end ikke et tilbud
(Dansk Biografisk Leksikon)
Johanne Luise Pätges' (fru Heiberg) mimiske talent og komponerede, da hun var 12 år gammel, en solo for hende som hun i sine erindringer kalder sin "første debut for publikum". Trods den ublide medfart F. således har fået i ballethistorien
(Gyldendals Teaterleksikon)
Johanne Luise Pätges, som 1831 blev fru Heiberg, bl.a. Aprilsnarrene 1826, Recensenten og dyret 1826, De uadskillelige 1827 og sluttelig Nei 1836. Indimellem fik han i afhandlingen Om vaudevillen som dramatisk digtart 1826 ved udstrakt brug af hegelsk dialektik og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Pätges (Johanne Luise Heiberg) betalte han sin skyldige tribut (se Med Heibergs Portrætbuste). Han beundrede Thomasine Gyllembourgs noveller, og i hendes stue befandt han sig som hjemme. Af Winther var der efterhånden fremkommet ikke så få digte; endelig overvandt han