Jules Mazarin
var en fransk statsmand af italiensk herkomst. Han var en af 1600-tallets største statsmænd, og det var ikke mindst hans evner, som gav Frankrig en dominerende rolle i Europa og indflydelse på en række fredsslutninger i midten af 1600
var en fransk statsmand af italiensk herkomst. Han var en af 1600-tallets største statsmænd, og det var ikke mindst hans evner, som gav Frankrig en dominerende rolle i Europa og indflydelse på en række fredsslutninger i midten af 1600
Jules Mazarin det kunstneriske Académie de sculpture et de peinture, der i 1663 suppleredes med Académie d'inscriptions et belles-lettres, som blev stiftet af Jean-Baptiste Colbert for at glorificere historiske begivenheder på monumenter og medaljer. Endelig omdannede Jean
Jules Mazarin til førsteminister. Krigshandlingerne mod Spanien, anført af feltherrerne Louis 2. de Condé og Henri de Turenne, medførte stadig større udgifter trods afgørende sejre; og de stadig tydeligere bestræbelser under Mazarin på at indføre enevælde genoplivede oppositionen. Parlamenterne nægtede
Jules Mazarins invitation af rivalen Gaspare Vigarani (1586-1663) svækkede Torellis position, og 1661/1662 drog han atter til Italien. Typisk for ham var de overdådige, centralperspektiviske scenerier og brugen af tilsynekomster og skift med en næsten magisk virkning, der gav
døde i 1642, udnævnte Ludvig 13. Jules Mazarin til hans efterfølger. Skønt Ludvig 13.s sidste regeringsår var præget af flere revolter pga. skattetrykket, hvilede kongemagten på et fast fundament, da den kun femårige Ludvig 14. efterfulgte ham på tronen.
Jules Mazarin for, at han blev udnævnt til secrétaire d'État à la guerre, en slags krigsminister, et hverv, han beholdt indtil 1677, da han som retrætepost overtog det stærkt reducerede chancelierembede. Efter Ludvig 14.s magtovertagelse ved Mazarins død
la Porte, hertug af Mazarin (1632-1713), der arvede en betydelig del af kardinalens formue. Et tredje barn, forfatteren Philippe Julien (d. 1707), arvede kardinalens hertugdømme Nevers; hans sønnesøn var forfatteren Louis Jules Mancini-Mazarini (1716-98), hertug af Nivernais.
(lex.dk)
befolkningen, der lod sig indlægge. I 1656 oprettede kardinal Jules Mazarin Hôpital général i Paris med henblik på at afhjælpe fattigdomsproblemer. Omkring år 1700 var der ca. 100 Hôpitaux généraux i Frankrig. Læs mere på lex.dk middelalderen hospital fattigdom herberg