melbærris
Jyllands hedeegne, især på lysåbne, tørre hedebakker og langs sandede stier; derudover er den kun fundet på Læsø, nogle få steder på det nordlige Sjælland samt ved Dueodde på Bornholm. Den kan minde en hel del om tyttebær, men blomsten
Jyllands hedeegne, især på lysåbne, tørre hedebakker og langs sandede stier; derudover er den kun fundet på Læsø, nogle få steder på det nordlige Sjælland samt ved Dueodde på Bornholm. Den kan minde en hel del om tyttebær, men blomsten
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jyllands Hedeegne I, 1890 5). B. havde Frederik VIs bevågenhed, og kongen opfordrede ham personligt til at udvide plantagerne hvor rødgranen i B.s tid blev hovedtræarten. Foruden for plantagerne på Alheden var han skovrider for Feldborg plantage, Vindum skov, skovene
(Naturen i Danmark)
Jyllands hedeegne. Stilk-eg lever længst af alle vore træarter; den kan let blive 300 år og i flere tilfælde 4-800 år. Alderen på den ældste danske eg, Kongeegen, er beregnet til 1.200-2.000 år. I skovbruget regner man
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jyllands Hedeegne hævdede han således at i brændselsfattige egne kunne bjergfyrkulturer give udbytter på 4-9½ pet. Straks for skovbrugsdocent C.V. Prytz over ham med en påvisning af mangler i beregningsgrundlaget, faktisk var tallene "aldeles utilladelige". Den forstlige sagkundskab kunne
(Danmarkshistorien)
hedeegne og i de udstrakte kærstrækninger i Jylland var det overkommeligt at erhverve sig en lod og sætte bo. Så fulgte et årelangt slid for at få jorden bragt i kultur, men det kunne lykkes. Otto Knudsen var født i
(Danmarkshistorien)
Jyllands vejsystem, der strakte sig over højderyggen og ud over de fjerne hedeegne mod vest, trak også handelen ind til byen. Mange brændevinsbrænderier og en begyndende industri var med til at placere Horsens blandt de store jyske købstæder. Med en
(Danmarkshistorien)
hedeegnene endnu flere. Husmandsvilkår var derfor meget forskellige landet over. Selvejerhusmænd i Jylland kunne arbejde sig op til gårdmandsstatus. Hvor fæstevæsenet dominerede, var jorden bundet. Det var ofte umuligt at skabe flere huslodder end dem, der var udlagt ved udskiftningen
(Dansk Biografisk Leksikon)
Jylland. F. anvendte mergel og grøngødskning og var en af de første som indførte merinofår i Jylland; han fik efterhånden ejendommen i kultur, så Sindinggård med sin smukke have, rige plantning og gode afgrøder blev en oase i den magre hedeegn
(Danmarkshistorien)
hedeegnene i Vestjylland. Der er formodentlig også til stadighed foregået vandringer mellem landets enkelte dele. Igennem lange perioder synes den største strøm at være gået fra Jylland til Øerne, og da København fra midten af 1600-tallet begyndte at vokse
(Danmarks Oldtid)
Jylland var ved at være til ende. I årene 1928-38 besøgte og registrerede kulturgeografen Gudmund Hatt en lang række forekomster, og han kunne samtidig dokumentere, at de små, lave jordvolde var agerskel, fortrinsvis fra den ældre jernalder.65 Det lykkedes Hatt at få indsamlet oplysninger om mere end hundrede agersystemer