Tidehvervsbevægelsen
K. Olesen Larsen, tog først afstand fra en sentimentaliseret, angelsaksisk påvirket ungdomsforkyndelse (se KFUM), siden i bredere forstand fra enhver etisk-idealistisk kristendomsforståelse. Baggrunden herfor var sammenbruddet i 1900-tallets første årtier af den etisk-religiøse idealisme, der var en arv fra 1800-tallet. Tidehvervsbevægelsens opgør var parallelt med det