Kanaan
Kanaan, i GT søn af Noas søn Kam og tillige det førisraelitiske navn på det forjættede land. I gammelorientalske tekster optræder Kanaan som landskabsnavn fra slutningen af det 2. årtusinde f.Kr.
Kanaan, i GT søn af Noas søn Kam og tillige det førisraelitiske navn på det forjættede land. I gammelorientalske tekster optræder Kanaan som landskabsnavn fra slutningen af det 2. årtusinde f.Kr.
Kanaan. Mens der var modstridende teorier om, hvilke folkeslag der skulle identificeres som Kams og Jafets efterkommere, var der enighed om, at Sems efterkommere, semitterne, var identiske med hebræerne. I forbindelse med Kanaans forbandelse sagde Noa nemlig: "Lovet være Herren
Kanaans land), kendes i jødisk-kristen tradition også som det forjættede land, Det Hellige Land eller Palæstina. Landet havde Jahve ifølge GT stillet Israels stamfædre, patriarkerne Abraham, Isak og Jakob, i udsigt som deres efterkommeres hjemsted. Patriarkerne bosatte sig dog
Kanaans land (4. Mosebog, kap. 13-14). Efter Moses' død ledede han Israels erobring af Kanaan, bl.a. af Jeriko, og fordelte landet mellem de tolv israelitiske stammer. Efter afslutningen af erobringen kaldte han stammernes repræsentanter til Sikem, hvor han forpligtede
Kanaans land), hvor de blandede sig med den lokale befolkning og overtog deres sprog kanaænisk. I følge Biblen havde guden Jahve kort forinden henvendt sig til Abraham med et dristigt tilbud om at forlade hus og hjem og blive stamfader
Israels indvandring i Kanaan som en fredelig infiltrationsproces, dels ved teorien om de gammeltestamentlige love som produkter af gammelorientalsk jura og nationalreligiøs etos. Alts vigtigste arbejder er samlet i Kleine Schriften zur Geschichte Israels i tre bind, München 1953-1959.
den tidlige bronzealders bybefolkning. I Det Gamle Testamente optræder amoritter som et folk, der bor i Kanaan og Østjordan før den israelitiske indvandring. De amoritiske konger Sihon og Og beskrives som israelitternes fjender. Læs mere i Den Store Danske amoritisk
er et traditionelt, religiøst navn for Kanaans land, dvs. Palæstina/Israel. Navnet går tilbage til 1. Mosebog, kap. 12, hvor Gud lover Abraham, at han skal blive et stort folk i et land, som Gud vil give ham.
Kanaans Land, der adskiller sig betydeligt fra beretningen i Josvas Bog, og afsluttes i kap. 17-18 med oprettelsen af helligdommen i Dan og i kap. 19-21 med beretningen om krigen mellem Benjamins stamme og de øvrige israelitiske stammer
som det første sted, israelitterne slog lejr i Kanaan, og hvorfra erobringen af landet udgik (Jos., kap. 4-10). Senere er Samuel og Saul knyttet til Gilgal (fx 1.Sam. 11,14f). I 700-tallet f.Kr. var byen et betydeligt helligsted.